En dejlig aften i maj tog en lille gruppe fra Sct. Georgs Gildet i Sæby af sted til Julemærkehjemmet i Hobro med det kreative resultat af 2 års hyggeligt og socialt givende arbejde: 5 patchwork tæpper til børnene der.
Vi spiste vores medbragte madpakker ved ødekirken i Gudumholm – og holdt foto-seance!
Næsten beruset af alt det lysegrønne i Rold Skov og omkring Rebild Bakker ankom alle 9 deltagere i turen til Julemærkehjemmet, som ligger dejligt i skoven øst for Hobro. Der blev vi modtaget af en venlig og imødekommende velkomst-komité bestående af forstanderMarie Høgsbro og 5 dejlige børn. Marie Høgsbro bød os hurtigt velkommen og delte os i 2 grupper, som derefter fik en engageret og kvalificeret rundvisning af børnene. De var meget åbne og velforberedte og delte gerne deres glæde over deres ca. 10 ugers ophold på Julemærkehjemmet.
Vi så huset fra kælder til kvist: pigegang, drengegang, afdeling for små-, mellem eller store børn (børn fra 7 – 15 år). Der er plads til 48 børn og et ophold varer fra 8 – 12 uger. Nogle døre til 2 og 3 mands værelserne stod åbne – og der fangede de meget, meget smukke patchworktæpper på sengene vores faglige øjne. Og vi besluttede, at vi fremover vil gøre os endnu mere umage med syningen. Vi så opholdsrum, skolestuer, motionsrum og baderum – og blev endda tilbudt at se vaskerummet. Men tidsplanen skulle holdes, og der var dækket hyggeligt kaffebord til os med hjemmebagte boller til. Alt var så rent og pænt og hjemligt, smukke kunstgenstande og billeder i lyse farver var der overalt, som i et rigtigt hjem. Børnene hyggede sig og lod sig ikke forstyrre af os besøgende. De fortsatte afslappede og engagerede deres aktiviteter af forskellig art: ude- leg, spil, læsning, samtale, klipperi m.m.
Under kaffen besvarede Marie Høgsbro alle vores spørgsmål om julemærkefonden, børnene, der gennem tiderne har haft behov for – og glæde – af et ophold, om forældresamarbejdet, om kommunernes sundhedsplejerskers opfølgning på opholdet, om den trængte økonomi, om markedføringen, om de besøgende og omverdenens interesse – eller mangel på interesse – for det behov, der er for den slags tilbud. (Find Julemærkehjemmene på nettet og få alle fakta).
Da vores nysgerrighed var mættet, blev børnene kaldt ind og vi kunne vise hvert enkelt tæppe frem og fortælle dets historie. Børnene var lutter øren! Og aktivt lyttende. Vi fortalte om alle de mennesker, der på hver deres måde har været med i fremstillingen af tæpperne: gildebrødrene, der har syet, – dem der har budt på kaffe undervejs,” De Rappe Nåle”, som har bidraget med UFO´er (i denne forbindelse= u-færdige objekter), Ida´s Patchworkbutik, der har foræret os lidt af stoffet. Vi kom også omkring lidt af kulturhistorien bag fremstillingen af tæpper, på denne måde.
Naturligvis fortalte vi også om os selv: at gildebrødre er både kvinder og mænd, at vi har været spejder, da vi var børn, – og at vi stadig gerne vil være i fri natur i socialt samvær og engageret i børn og unge og deres trivsel. Vi afleverede brochurer om spejderarbejdet og Sct. Georgs Gilderne til forstanderen, som kan videreformidle dem.
Og så sluttede en dejlig aften med foto af børn og tæpper på Julemærkehjemmet skønne trappe.
Galleri puttetæpper
