Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juni 2011

Vi tre i styregruppen for Projekt Puttetæpper besøgte Kildemose og havde en pragtfuld dag!

Det er jo et skønt sted med en fabelagtig beliggenhed, og de 2 af os havde aldrig været der før.

Vi havde 22 tæpper med i bagagerummet, og vi blev taget meget vel imod!

En lille kop kaffe i den lyse, dejlige stue, og så..

stod 2 børn, Christoffer og Helena klar til at vise os rundt, her med deres aktivitetstavle.

..og deres diplomer.

..og deres værelser…

..motionsrummet..

..perlearbejde..

..og hygge i stuen.

Vi så hele huset – op og ned ad trapper – og alle steder var der tæpper, der pyntede på væggene.

Her på trappen…

..på værelserne..

mange af tæpperne kender vi, men mange har vi ikke set før.

Der var tæpper i alle opholdsrum..

.. gangarealer..

..også veje-rummet!

Derefter tog forstander Lene Schou over og viste og fortalte om hjemmet, historien, den vanskelige økonomi mm.

Vi var inviteret til at spise middag sammen med børn og personale – og fik også et eksemplar af deres kogebog!

Det var rigtig dejligt at se, hvordan børnene lærer at tænke over, hvad de spiser, lærer bordskik og hensyntagen, det var meget, meget hyggeligt, og dejlig mad fik vi: stegeben (stegt på deres måde, så det er kaloriefattigt, men lækkert) med 2 kartofler og 1 stor skefuld sovs samt 2 slags lækker salat. Derefter en lille pause, hvor man mærker efter, om man er mere sulten, og så må man tage 1 stk. og 1 kartoffel + 1 skf. sovs, hvis man har lyst.

Oppe på kontoret med den fantastiske udsigt fortalte Lene mere og viste os nogle af de tæpper, der ikke er delt ud endnu.

Personalet gør meget ud af at finde det rigtige tæppe til hvert barn – noget med personlighed, der skal passe til barnet. Den sidste dag på Kildemose får de først deres bakke med så meget på, som de har tabt i vægt, så de kan se, hvor meget, de har slæbt rundt på! Og bliver klappet af!

Derefter får de deres tæppe og en af personalet fortæller, hvorfor det er netop dette tæppe, de får – og så bliver der klappet igen.

De er utroligt glade for tæppet, og det bliver de ved med at være, når de kommer hjem, ved Lene, som følger med igennem en kontaktperson derhjemme.

Sådan en dejlig dag giver virkelig lyst og energi til at sy flere tæpper!

Read Full Post »

Nye puttetæpper

6 flotte puttetæpper fra forskellige er færdige:

Birthe har syet det meget søde tæppe i pink/lyserødt, og Bente har monteret og quiltet.

Irma har syet dette tæppe af helt nye, men kasserede skjorter fra et firma, og hun har brugt en gammel amerikansk foldeteknik, hvor man syr for- og bagside samtidig, så tæppet er ens på begge sider og skal ikke efterfølgende quiltes.

Jytte har syet toppen til denne UFO, som Bente har monteret og quiltet.

Annette har syet denne UFO, som Bente har quiltet.

Jette, som er ny monteringstante, har monteret og quiltet 2 tæpper af 2010-blokke, syet og indsendt af andre. Det første er rest-blokke, dvs at de er meget forskellige, så det er der kommet et meget farvestrålende tæppe ud af..

..dette er med ens blokke.

Der er igen nogle børn, der bliver glade!

 

Read Full Post »

Se nu bare her (det tager lidt tid at behandle alle billederne), alle disse puttetæpper blev aflevere til os på Quiltefestivalen.

Bente har syet dette af afskårne strimler. Butik-5-trin-ned har doneret stof til kanter og bagside.

Esther Skovvang har syet det yndige tæppe.

Rudbækshøj patchworkgruppen har syet 2 næsten ens tæpper…

..i fællesskab

Nr. Åby patchworkgruppen har også ..

..syet 2 tæpper som gruppearbejde.

Yrsa har syet både dette..

..og dette.

Odense Quilterne har syet dette i fællesskab med 2010-blokken.

Grethe har syet dette.

Birthe har syet dette tæppe.

Annie har syet dette.

Grethe har monteret og quiltet en UFO, som vi har modtaget.

Dette og de næste 6 tæpper har den myreflittige Birgith syet..

 

 

 

 

 

 

 

Read Full Post »

Sådan en flot bod havde Projekt Puttetæpper igen i år på Quiltefestivalen i Aulby.

Masser af nye puttetæpper, som vi gerne ville vise, før de nu bliver sendt til Julemærkehjemmet Kildemose og Julemærkehjemmet Hobro.

Mange besøgende havde vi i de 2 dage, vores nye foldere blev delt ud til interesserede, og vi solgte 109 mønstre, det er flot!

Fra morgenstunden stod der tæppetanter klar med poser fulde af fine puttetæpper – og der kom også mange færdige blokke, syet efter 2011 mønsteret, som er godt i gang ude i landet!

Sandelig om ikke også der kom en stor indkøbspose fuld af blokke, syet efter 2010 mønsteret, dvs at det er langt over fristen 1. februar, men når der er så mange, er det OK, for så er der blokke nok til hele tæpper, så de skal nok blive samlet og brugt.

Det var en stor fornøjelse at hilse på så mange, såvel gamle kendinge som nye, som gerne ville høre om projektet, og mange ville gerne være med. Dejligt!

Der skal nok komme billeder af alle de modtagne tæpper.

Read Full Post »

Karen har gjort det igen: syet blokke til et helt puttetæppe.

Trods sine 91 år syr hun fantastisk fint, og hun elsker at sy hele dagen.

Nu kommer tæppet med til Quiltefestivalen i Aulby, Middelfart i dag 2. juni og i morgen 3. juni, og bliver vist frem i Puttetæppeboden, hvor man kan købe årets mønster og evt. aflevere tæpper, som vil blive givet til børn på julemærkehjem.

Read Full Post »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.