Birgit Glüsing skriver om Projekt Puttetæpper 1997 – 2007

Projekt Puttetæpper               Det første år – 1997-98

 Hvad gør vi dog med alle de tæpper, vi kan nå at sy? Det var et problem for både min søster, Marianne, og mig. Alle venner og familie var rigeligt forsynet, og i skabene var der ikke plads.

 Kunne vi finde nogen at give dem til? Hvem skulle det være? Så hørte vi i radioen en udsendelse om julemærkehjemmene – var det mon noget? Vi ringede til fondens kontor og talte med formanden, Joan Vestergaard, som straks slog til. Hun foreslog Kildemose ved Frederiksværk. Dels fordi der kom de mindste børn, helt ned til 5 år dengang, og dels fordi det var det mindste hjem, kun 14 børn ad gangen. De andre hjem havde 3-4 gange så mange.

Vi talte også med Marie Høgsbro, forstander på Kildemose, og diskuterede med hende forskellige ideer til, hvorledes tæpperne skulle fordeles, hvad de skulle bruges til. Det hele var jo endnu kun en ide, så ingen vidste, hvor mange tæpper det kunne blive til. Det var Marie Høgsbro, der foreslog, at de til at begynde med kunne give tæpper til de børn, der havde fødselsdag, medens de var på Kildemose.

Vort næste skridt var at skrive til lokalgrupperne på Sjælland for at spørge, om de ville være med. Birthe Jacobsen, Brøndby Quilterne, og Tove Vagtborg, Glostrup Quilterne, meldte sig. Sidstnævnte kom sammen med nogle medlemmer af lokalgruppen og en enkelt anden til et introduktionsmøde, vi holdt efter jul.

På foreningens lokalgruppemøde blev projektet på Toves foranledning livligt diskuteret, og til min forbløffelse modtog jeg i tiden efter nogle breve (jeg har smidt dem ud) og adskillige telefonopringninger fra mennesker, der syntes, det var helt forkasteligt at forære smukke tæpper til fremmede børn, eller at det var uretfærdigt, at der ikke var til alle, eller at vi hellere skulle give tæpperne til Kildemose, så kunne børnene låne dem, og så ville der nok blive passet bedre på dem, mødrene vidste jo nok heller ikke, hvordan så fine ting som patchworktæpper skulle behandles – og så fremdeles. Det var et yderst deprimerende indblik i den menneskelige natur.

Men heldigvis var ikke alle sådan – langt fra, og tak for det.

Den 26. maj 1998 kørte Tove Vagtborg, Marianne og jeg til Kildemose med de første 10 tæpper. Det blev et meget fornøjeligt besøg, vi fik eftermiddagsthe, blev konverseret på det høfligste af nogle af børnene, blev vist rundt på hele hjemmet – og viste vore tæpper frem. Til ret stor benovelse for børnene, som jo ikke rigtig endnu vidste, hvad det kunne udvikle sig til.

 Nogle af de første tæpper hænger endnu på væggene deroppe.

Projekt Puttetæpper    Det andet år – 1998-99

 Vi måtte finde på noget for at få flere med til at sy. Det blev årsblokken. Ja, det første år var det ikke en ”årsblok”, det var blot to forskellige blokke, som jeg på træffet solgte mønstre til MED baggrundsstof for 10 kr pr mønster. På DPFs træf i august fik jeg et bord og en stol ude på gangen i kongrescentret i Odense. Der sad jeg et par timer lørdag, og så havde jeg solgt alle de medbragte mønstre. Heldigvis trådte Dorthe Windeballe til og fik inden søndag morgen trykt en stak mere, som også blev solgt – uden baggrundsstof og for kun 5 kr. Der kom i alt 510 kr ind, som skulle gå til porto o.l.

De to mønstre var den traditionelle Roterende Stjerne på rød baggrund og Summerfest fra Judy Martins bog ”Yes, you can” på hvid baggrund. Den sidste havde vi syet sammen og vidste derfor, at den var praktisk, når ikke alle blokke var syet af den samme, idet ingen hjørner går helt ud til kanten. Derfor indrettede vi mønstret til stjernerne på samme måde.

 Og så var der flere, som lod sig skrive op til at sy hele tæpper selv. Dermed blev der allerede i løbet af efteråret 1998 sendt så mange tæpper til Kildemose, at da børnene tog hjem på juleferie, kunne hver af dem få et tæppe med. Siden da har alle børn på Kildemose fået et tæppe med hjem, når de forlod stedet. Så mange tæpper har vi været i stand til at sy og sende dertil.

Blokkene skulle sendes til mig, og de begyndte allerede i efteråret at komme i en lind strøm, og da fristen var udløbet, var vi godt tilfredse med at have fået blokke ind til 9 tæpper, som nogle få af os påtog os at sy.

Erfaringen fra dette første år med ”puttetæppeblokke” viste os, at det ikke var nogen god ide at have to forskellige mønstre, vi måtte sy en del ekstra blokke for at få det til at gå op.

I februar 1999 sendte vi det første nyhedsbrev ud til de allerede 24, der havde meldt sig til at være med. I brevet inviterede vi alle interesserede til at mødes hos Marianne lørdag d. 13. marts kl. 13.30.

Der kom kun nogle få, københavnere og andre, som boede i nærheden, 5 eller 6 tror jeg.

Vi havde fra starten bedt om fotos af tæpperne, og vi kunne her vise disse frem, og i øvrigt blev projektet livligt diskuteret.

I Kludemagasinet fra juni, nr. 2-1998 fik jeg optaget et indlæg om ”Tæpper til børn, der trænger”. Siden da har der i alle numre af bladet været skrevet om det, der efterhånden blev til Projekt Puttetæpper, og det har med hvert nummer givet ny tilgang af deltagere.

 Projekt Puttetæpper    Det tredje år – 1999-2000

Da vi havde haft en pæn succes med blokkene det første år, måtte det prøves igen, men i år blev der kun ét mønster, Judy Martins ”Short and Sweet”, igen et mønster, hvor ingen hjørner gik ud til kanten. Nu  lagde vi heller ikke baggrundsstof ved, dels var det et stort arbejde, dels var det umuligt at beregne, hvor mange vi ville få solgt. Til gengæld bad vi om, at ’baggrunden’ i blokken blev hvid eller næsten hvid. Og så tog vi kun 5 kr pr mønster.

 Træffet var igen i Odense, denne gang havde jeg fået en plads i hjørnet i den store sal, hvor jeg både kunne hænge plakat og syprøver samt et tæppe op. Rigtig mange kom og kiggede og gav udtryk for, at de helst ville sy til danske børn, flere nye tæppetanter, som vi var begyndt at kalde dem, kom til, og der blev solgt mange mønstre, skønt jeg kun sad der et par timer hver af de to dage (jeg skulle også undervise). Ca. 400 kr blev det til trods den lavere pris.

 Allerede i oktober sendte vi nyhedsbrev ud til knapt 30 tæppetanter, enkeltpersoner og grupper. Her efterlyste vi nogle, der ville sy blokkene sammen til tæpper, samt fortalte et par solstrålehistorier og meddelte, at Kildemose indtil da havde modtaget ca. 70 tæpper.

 Det gik stærkt nu. I januar 2000 med endnu et nyhedsbrev til næsten 40 tæppetanter. Da havde vi allerede modtaget 149 blokke. Og 79 fotos af tæpper afleveret til Kildemose, de havde fået en del flere, men vi har aldrig fået fotos af alle tæpper, langt fra.

Vi inviterede også til et nyt møde hos Marianne lørdag d. 12. februar. 6 tæppetanter kom, et pænt fremmøde i betragtning af, at flertallet af tæppetanter boede på Fyn og i Jylland.

Før mødet havde vi netop hørt fra Kildemose, at hjemmet skulle udvides til næsten det dobbelte, og om vi derfor kunne sy sengetæpper til de nye senge? Det fremlagde vi for de andre, nogle sagde ja, og det blev aftalt, at det skulle omtales i næste Kludemagasin, så vi muligvis på den måde kunne få flere med på den opgave.

I oktoberbrevet havde vi bedt alle, der ikke længere var med, om at sige til, så vi var i januar nede på 37 tæppetanter. Men antallet har jo gennem årene altid været svingende, og tallet steg da også lige så stille igen.

Ved fælles hjælp lykkedes det så en lille gruppe af os at få monteret de 171 blokke. Men da vi aldrig har fået fotos af alt, ved jeg ikke, hvor mange tæpper det blev til. Der kom i øvrigt flere blokke senere. Til gengæld havde vi et andet problem: de første to år tilbød vi  bloksyerne et foto af det tæppe, hvor deres blok endte, hvis de sendte frimærker til at dække pris og porto. Det gjorde mange, men det viste sig næsten umuligt at holde styr på, så i stedet begyndte vi at få billeder af bloktæpperne i Kludemagasinet og standsede vort tilbud om at sende dem til de enkelte.

1. maj 1999 flyttede forstanderen, Marie Høgsbro, til hjemmet i Hobro, og Kildemose fik i stedet som forstander Lene Schou, med hvem vi gennem alle årene har haft et fortrinligt samarbejde.

Projekt Puttetæpper    Det fjerde år – 2000-2001

Som årsblok til salg på træffet i Roskilde, valgte vi ”Bookworm”, igen en fra Judy Martins blokbog. Der var mange små dele i den, men tilsyneladende var den vældig populær. Til trods for, at vi havde sat prisen op til 10 kr, solgte vi næsten 100 mønstre. Denne gang bad vi om, at baggrundsfarven skulle være blå, lys eller mørk.

Udfordringen på dette træf var at prøve at samle en arbejdsgruppe, der skulle sy på et fælles tæppe. Vi valgte et mønster med halve romber, Patchworkhuset i Glostrup forærede os papperne, vi skar stoffer hjemmefra, så kunne man selv vælge, om man ville ri på pap eller sy sammen.
Det blev ikke nogen succes, vi delte bord med SOS-tæpperne, og de fangede al opmærksomheden, så ingen bemærkede forskellen på de to projekter. Derfra har jeg dog foto af noget af vor udsmykning. Senere syede Marianne og jeg det knapt påbegyndte tæppe færdigt.

Denne gang havde jeg en hjælper til at passe boden, når jeg selv skulle undervise, så vi kunne holde åbent under hele træffet. Det var en stor hjælp, og fra da af bad jeg altid om hjælpere, aldrig forgæves. Det har været en stor fordel for projektet. Tak til jer alle.

I september havde Susse Monefeldts gruppe i Aalborg, Lappedyrkerne, en udstilling, hvor Susse lavede et større fremstød for Puttetæppeprojektet. Derfra har jeg også et foto.

Allerede i november sendte vi nyhedsbrev ud, bl.a. med invitation til møde hos Marianne lørdag d. 3. marts 2002. I februar var vi oppe på 49 tæppetanter på listen. Med hvert nyt KM kom flere til, men nu var der også fotos med i bladet hver gang.

På mødet (hos mig denne gang), hvor der kun kom tre foruden os selv, fordelte vi nogle af de indkomne blokke, men nu var der flere, der på forhånd havde meldt sig til at sy sammen, så alle blev afsat, også de ganske mange, der kom ret længe efter den fastsatte frist, nemlig slutningen af januar.

I KMs juninummer bad jeg for første gang om hjælp til at passe boden, det skulle siden vise sig at være en vældig god ide, for der blev stærkt brug for dem.

Projekt Puttetæpper    Det femte år – 2001-02

På træffet i Århus fik vi en formidabel placering, et stort bord og 2 standvægge til at hænge 4 tæpper, ’plakater’ og blokke i det nye mønster op på. Et virkeligt blikfang, der er flere fotos derfra, og med hele 6 hjælpere blev resultatet også derefter: næsten 3000 kr kom der ind, hvoraf vi forærede fonden de 2000, resten var nok til at dække årets løbende udgifter.

For første gang solgte vi også pins med julemærker fra 1998, 1999 og 2000. Dem solgte vi rigtigt mange af. De penge gik naturligvis direkte til fonden.

Årets blok var Malteserkors – Variation, en traditionel blok, som vi havde sat ind i store trekanter for at undgå at få hjørner helt ud til kanten. Vi bad om gult som samlende farve.

Fredag d. 7. september var Marianne og jeg til reception på Kildemose i anledning af indvielsen af den nye fløj. Den fik vi forevist af to drenge, som med begejstring viste alle de tæpper frem, der var hængt op til udsmykning af alle værelserne – så mange tæpper havde Kildemose nu. Og endda skulle der fremover være tæpper nok til 24 børn ad gangen i stedet for 14. Det var en rigtig festlig dag, og projektet blev meget rost, også af børnene.

I december sendte vi nyhedsbrev til ca. 70 tæppetanter, og da var der allerede indkommet 72 blokke. Der kom mange flere i løbet af januar.

D. 16. februar var der igen møde hos Marianne, og der kom for første gang også nogle af vore jyske tæppetanter, deriblandt Susse Monefeldt, som vi endelig traf efter at have talt meget i telefon med hende, og repræsentanter for Randers Patchwork Forening. Mange tæpper havde de med, det var et orgie af en opvisning. Og vi fik fordelt en stor del af de mange, mange blokke, der var kommet ind. Ca. 500 var resultatet.

I martsnummeret af KM skrev Fjordquilterne om, hvorledes de i forbindelse med en udstilling af Åsa Wettres tæpper havde arrangeret et projekt, hvor de i fællesskab sad og syede på to tæpper til Kildemose, to tæpper som de senere selv afleverede på hjemmet.

Det havde været en meget spændende oplevelse.

Mange andre har i tidens løb selv afleveret deres tæpper, og det har altid været til stor glæde for alle parter. Flere har også skrevet om det i KM.

I KM nr 2, juni 2001 fik vi for første gang en hel side til Projekt Puttetæpper. Ikke at der var så megen tekst, men der var fotos af hele 17 bloktæpper, det så mægtig flot ud.

Så det lykkedes altså at få afsat alle årets blokke, endda til trods for, at da alt var fordelt og de fleste tæpper syet, kom der en portion på yderligere 60 blokke. Lidt efter lidt blev de dog også syet sammen til tæpper.

Projekt Puttetæpper    Det sjette år – 2002-03

Årets blok hed Coxey’s Camp, men jeg husker ikke, hvor vi fandt den. Det var egentlig et vældig godt mønster, men salget på 2002-træffet blev ikke så overvældende som året før.

Vi havde fået en plads i et hjørne af den store sal med alle butikkerne, der blev vi lidt overset, tror jeg. Til trods for, at boden var smukt pyntet, med adskillige forskellige eksempler på årets blok og med 4-5 tæppetantetæpper.

Vi solgte pins for ca. 2000 kr, men der kom kun 1600 ind for mønstre. Rigeligt, dog, til vort brug, så fonden fik de 1000 kr, og vi regnede med at have nok til overs i de 600. Vi begyndte endog i foråret at sende en halvtredser med til de monteringstanter, der tog sig af særligt mange blokke, så havde de lidt hjælp til forsendelsen.

 En stor forandring kom i løbet af efteråret: Min søster, Marianne, som havde været en god hjælp til at få projektet godt i gang de første år, ønskede ikke længere at være med til at styre det, i stedet ville hun nøjes med at være tæppetante.

Da det var et lovligt stort projekt for en person alene, var jeg så heldig, at en af de igennem årene helt store bidragydere, Susse Monefeldt fra Aalborg, trådte til i Mariannes sted. Det var en hjælp og kunne sikkert også give noget fornyelse.

Det blev bekendtgjort både i KM 4, december 2002 og i nyhedsbrevet, og i næste nummer af KM, nr. 1 2003, hvor vi havde en hel dobbeltside, var det så Susse, der havde skrevet artiklen. Det var godt med et frisk pust.

Susse var også, da hun en dag var i København, med til at fordele de godt 250 blokke i bundter til monteringstanterne (det blev til 21 tæpper, vist nok), og hun var med til at vælge næste års blok.

Efterhånden var vi oppe på 70 tæppe- og monteringstanter, men hvor mange der virkelig var med endnu, var svært at afgøre. Det eneste sikre var, at der stadig var tæpper nok til alle børnene på Kildemose, og det var jo det vigtigste.

På Dansk Patchwork Forenings lokalgruppemøde i foråret havde nogen besværet sig over, at Projekt Puttetæpper fyldte for meget i Kludemagasinet. Derfor havde bestyrelsen og/eller redaktøren, Grete Lindgaard, besluttet fremover kun at lade os få plads i hvert andet nummer af bladet. Det gik nu heldigvis i glemmebogen igen, for en tid, i det mindste. Der er ingen tvivl om, at en stor del af projektets succes skyldes, at vi hele tiden har kunnet skrive og fortælle om det. Hver gang et nyt blad kom, fik vi flere henvendelser.

Ikke blot fra dem, der ønskede at blive tæppetanter og/eller monteringstanter, men også fra nogle, der havde noget liggende, færdigt eller halvfærdigt, stofrester osv, som de ville forære til projektet. Det var vi også glade for, i hvert fald så længe det var muligt at finde tilstrækkeligt mange, der ville sy tingene færdige.

Men uden Kludemagasinet var det næppe gået så godt, som det gjorde. Tak for det.

Projekt Puttetæpper    Det syvende år – 2003-04

Ved træffet i Roskilde var vi igen klemt inde i et hjørne af salen med alle butikkerne. Der var vist ikke mange andre, end dem der direkte ledte efter os, der så os. Boden var ellers flot, 7 tæpper og nogle flotte, laminerede faner, som Susse havde lavet. Alligevel havde vi et ganske pænt salg, og vi kunne da igen give fonden 1000 kr foruden det beløb, vi havde solgt julemærkepins for. Det var i øvrigt Susse, der en stor del af tiden passede boden.

Årets blok var ”Jakobsstigen”, en helt traditionel, men meget dejlig blok. Vi bad om rødt som den gennemgående farve, og om en særlig farveværdifordeling. Det blev nogenlunde overholdt. Vi fik også lidt besvær med hjørnerne, som går helt ud til kanten, til gengæld blev det meget flotte tæpper. Men det er at foregribe begivenhedernes gang.

Artiklen i KM nr. 3, september 2003, var en afskrift af nogle Kildemosebørns tanker om det at få et tæppe. Det må have overbevist mange om nytten af projektet.

I anden anledning havde jeg fået kontakt til ugebladet ’Hendes verden’, og jeg fik dem gjort så interesserede i projektet, at journalisten og jeg i august mødtes på Kildemose og lavede en artikel om puttetæpperne. Det resulterede så i en fin artikel i bladet i uge 48.

I løbet af efteråret betød omlægninger på Susses arbejde, at hun ikke længere kunne overkomme at være med, og jeg var igen alene om at holde styr på projektet. I nyhedsbrevet i november efterlyste jeg derfor hjælpere, dog uden resultat.

En væsentlig forandring var der dog: vi kom på nettet! Hanne Schrøder, Brædstrup, som havde været med siden 2000, påtog sig at være projektets webmaster og sørge for, at vi kom med på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside, hvad vi har været siden. Det er Hanne, der gennem de senere år har stået for samarbejdet med foreningens skiftende webmasters. Der vises fotos af både tæppetantetæpper og bloktæpper.

For at få ryddet op i listen over tæppetanter havde jeg i nyhedsbrevet bedt alle om at nytilmelde sig på den vedlagte blanket. Der blev sandelig ryddet ud! I foråret 2004 var vi pludseligt kun 32 tæppe- og monteringstanter tilbage. Alligevel kunne vi stadig nå at følge med, endda til ca. 125 børn om året, så det kunne tyde på, at mange af dem, der ikke meldte sig igen, heller ikke havde syet så mange tæpper til børnene.

Der kom i løbet af foråret næsten 400 blokke ind – plus 23 af 2002-blokken – og vi var kun 9 til at sy dem sammen. Og så var der alle de halvfærdige ting, man også var begyndt at sende os. Men på den ene eller den anden måde nåede vi det alt sammen, selv om det nok tog sin tid. Og der kom da også lidt efter lidt flere ’tanter’ til.

I foråret kom også et sødt lille tæppe med 6 huse, uden afsender, så det var altså en anonym gave. Derfor kunne vi kun sige tak gennem bladet. Lene Schou på Kildemose er ellers meget flink til at skrive takkekort til dem, der syr tæpperne.

Hjemmesiden blev en vældig succes, der var utroligt mange, der sendte (og sender) fotos dertil, både af bloktæpperne og af tæppetantetæpperne (det er dem, hvor man selv bestemmer både farver, mønster, metode, størrelse osv).

Projekt Puttetæpper     Det ottende år – 2004-05

Årets træf var i Herning, og da jeg skulle derover med tog, kunne jeg ikke slæbe så meget. Boden kom til at se meget kedelig ud det år. Kun ét tæppe og nogle få af årets blok til udsmykning foruden lidt tekstmateriale. Placeringen var ellers ikke så dårlig, ogjeg havde rigeligt med gode hjælpere, men træffet var i det hele taget ikke så vel besøgt.

Mønstret til 2004-blokken, Churn Dash sat i de snart velkendte trekanter, var et forslag fra Hanne Schrøder, og det så ud til at være populært. Vi bad om kun tre forskellige stoffer, deraf de store hjørnetrekanter i et lyst eller neutralt stof.

Der kom ca. 1800 kr ind, så der blev alligevel 1000 kr til fonden. Til gengæld havde jeg ikke haft pins med derover, jeg kunne simpelthen ikke bære dem.

I nyhedsbrevet i december kunne jeg fortælle, at vi på det tidspunkt igen var oppe på 36 tæppetanter og 15 monteringstanter (nogle er begge dele og tæller således to gange). Og så var det efterhånden ret almindeligt at sende et enkelt tæppe eller to uden at melde sig som tæppetante. Det er jo også fint, det eneste man går glip af på den måde, er nyhedsbrevet, og det meste kan man jo alligevel læse i Kludemagasinet.

I KM nr. 1, marts 2005, forklarede jeg lidt om projektets økonomi. Fordi jeg efterhånden fik en følelse af, at mange var vrede over at skulle betale for mønstre og porto, når de ringede og bestilte. Det var ærgerligt at skulle bruge pladsen på noget så negativt, men det var ved at vælte budgettet.

I øvrigt strømmede blokkene ind. Trods det halvdårlige salg i Herning blev det til tæt ved 400 blokke, og der var stor travlhed med at sy dem sammen.

Tre tæppetanter reflekterede på en tilbud om en portion af noget (meget) stof, jeg havde fået fra en tidligere kollega. Det var nogle ordentlige pakker, jeg der sendte afsted.

I juni 2005 var antallet af ’tanter’ vokset voldsomt igen. Vi var da oppe på 47, 40 tæppetanter og 15 monteringstanter (de 8 af dem var også tæppetanter).

Det gik også fint med tilmeldinger til pasning af boden. Efterhånden var vi flere, der havde været med adskillige gange, det gav rutine, det gav en god støtte for nye hjælpere, og det gav sikkerhed og højt humør. Det var efterhånden rigtig sjovt at passe boden.

 Projekt Puttetæpper    Det niende år – 2005-06

 Træffet i Nyborg blev forrygende. Vi havde fået en vældig god plads, lige ud for indgangen, og vi havde fået masser af tæpper, både bloktæpper fra året før, bloktæpper i det nye mønster og tæppetantetæpper. Så vi var en hel udstilling for os selv, det første folk fik øje på, når de kom ind. Vi var kun seks om at dele pasningen af boden, så det var ’hårdt arbejde’. Men de fleste af os havde prøvet det før, og alle tog det med højt humør, og det gør det jo også lettere, at det så åbenbart er en succes

Årets blok var Hayes’ Corner, som Karen Pedersen i Thisted havde fundet på nettet, og som var uhyre velegnet. Igen bad vi om kun tre stoffer, med farveværdierne fordelt på en bestemt måde.

Vi solgte så mange mønstre, at vi flere gange måtte over i Nyborg Strands reception og få trykt flere (de gjorde det endda gratis, da de hørte, hvad formålet var). Der kom 3.375 kr ind for mønstre, og deraf fik Julemærkefonden de 2000. Vi solgte også rigtig mange pins, også til nogle af de mange på Nyborg Strand, som slet ikke hørte til os, det fik Fonden mere end 3.000 kr ud af.

Der var så mange, der kom og afleverede tæpper og stof, at jeg slæbte armene af led tilbage til København – med toget. Og så kunne jeg endda ikke have det hele, men fik Dorte Windeballe, som jeg skulle se igen 14 dage efter, til at opbevare noget af det til da. Så da slæbte jeg igen som et andet æsel. Men det er dejligt med så megen respons.

Vel hjemme igen fik jeg besøg af en ung journalist fra ’Hjemmet’, som ville skrive om projektet. Med var også en dreng, der netop var kommet hjem fra Kildemose, han havde sit tæppe med. Artiklen kom i uge 50, men bladet havde strøget det afsnit, som fortalte, hvor man kunne henvende sig, så jeg ved ikke, om den gjorde så meget gavn.

I nyhedsbrevet, som blev sendt ud i november, bad jeg igen om hjælp til administrationen af projektet, da det var ved at vokse mig over hovedet. Jeg var nærmest indstillet på at droppe det hele. Det fik Susse op på mærkerne, hun syntes ikke, projektet skulle have lov til at standse. Så i februar 2006 sendte jeg et nyt brev ud, med Susses opfordring til at hjælpe og med en plan over de mange opgaver som i årets løb skal løses i forbindelse med projektet. Man kunne så tegne sig for en eller flere opgaver.

Det hjalp. Nu kom der respons fra tæppetanter, som ville påtage sig nogle af opgaverne, og vi dannede en ’ledelse’ af Susse, Hanne Schrøder og mig, som sammen skulle tage os af opgaverne, skrive til KM, beslutte årsblok, arrangere træfdeltagelse oma.

Hanne skrev artiklen til KM nr. 1 – marts 2006, hvor hun især fortalte om sin optræden i Danmarks Radios program ”Danmarksmester”. En ting var, at hun vandt konkurrencen, men hun fik også på den måde gjort solid reklame for projektet.

I alt kom over 500 blokke ind, så der var meget at fordele, og adskillige monteringstanter tog sig af mere end en portion. Til gengæld var der også stoffer/rester til mange af dem, stoffer jeg havde fået foræret til projektet. Heldigvis var vi også efterhånden 16-18 monteringstanter. Og i alt næsten 50 tæppetanter, dertil blev der flere og flere, som blot sendte et enkelt tæppe uden at tilmelde sig.

Projekt Puttetæpper     Det tiende år – 2006-07

Vi havde brugt megen tid på at vælge 2006-blokken. Vi havde forskellige steder på nettet fundet adskillige egnede, men det var svært at vælge, så der gik mange mails frem og tilbage.

Endelig bestemte vi os for den meget enkle, men virkningsfulde ”Antique Tile”, som vi havde fundet på Marcias hjemmeside. Igen bad vi om ensfarvet, mørkt stof, et lidt lysere og et meget lysere, altså kun tre forskellige.

I Roskilde havde vi igen en god placering, og Susse havde lavet nogle meget smukke plakater og foldere. Mange havde puttetæpper med til at pynte boden med, det så rigtig flot ud, og salget blev helt forrygende, mere end 4.000 kr kom der ind. Jeg var ikke selv med til det, det var helt og holdent Susse og Hanne, der stod for det, og deres hjælpere.

Vi benyttede lejligheden til at holde et minimøde mellem os tre, Pia, som har overtaget blokfordelingen, og to tæppetanter fra Middelfart. Vi drøftede forholdene omkring putteboden, men kom også lidt ind på planerne for næste års træf i Aalborg, Susses by, og kort efter træffet gik Susse, Hanne og jeg for alvor i gang med planerne for projektets 10-års jubilæum. Samtidig lavede vi også en helt ny tekst til hjemmesiden, noget der krævede mange, mange mails frem og tilbage, af og til var man ved at miste overblikket.

Og Susse skabte noget nyt inden for projektet: Restetæppet Vejen til Kildemose. Det var et stort ekstraarbejde for hende. Vi andre var kun med til at lave teksten, Susse påtog sig selv at sy disse tæpper færdige.

Vi lagde planer for jubilæumsudstillingen. Vi traf aftaler med de tæppetanter, der skulle sy udstillingstæpperne. Vi affattederetningslinier derfor og lagde mange andre planer, hvoraf en del dog blev forkastet igen. Det var mange mails, der blev sendt os imellem.

I KM nr. 3, september 2006, var der et flot foto af Susses smukke plakat. I december skrev Susse om træffet og putteboden, og der er et foto derfra samt en idé til, hvordan julemærket også kan bruges.

I februar sagtnede strømmen af indkomne blokke, og Pia kunne begynde at fordele dem blandt monteringstanterne. Der blev nu ikke helt så mange som f.eks. sidste år, men så kunne det også være blevet svært at finde monteringstanter nok.

Arbejdet med planerne for jubilæet fortsatte støt, men da det gik op for mig, at jeg ikke ville kunne være med til selve træffet, gjorde jeg så her i foråret alvor af planerne om at overlade alt arbejdet til de andre og trække mig ud, så jeg fremover kun er tæppetante og ellers ikke har mere med projektet at gøre.

Det har været sjovt, så længe det varede, men også meget tidkrævende, så jeg er glad for, at andre vil fortsætte, hvor jeg slap. Held og lykke med det, jeg håber, projektet vil bestå mange år endnu.

Tak til alle dem, der hjalp med at få det i gang, til alle, der var med i de 10 år, og til alle, der også fremover er med.

Birgit Glüsing

Hanne Schrøder skriver om Projekt Puttetæpper 2007 -

Projekt Puttetæpper – det 11. år 2007 – 2008 

I 2007, midt i forberedelserne til 10 års jubilæet, som vi ville holde i forbindelse med Træf i august 2007 i Aalborg, overtog jeg koordineringen af Projekt Puttetæpper efter Birgit Glüsing og dannede en styregruppe sammen med Susse Monefeldt og Pia Brønnum. Det var noget af et job, efter at Birgit havde startet det hele op og styret det i 10 år.

Men heldigvis havde vi bestemt blokken for 2007, som blev ”Snails Trail – variation” og de fleste detaljer for jubilæet, inden Birgit trådte tilbage.

Vi fik helt optimale forhold i Aalborg Kongres Center og kunne arrangere en meget flot jubilæumsudstilling med 11 tæpper med de 11 mønstre, der havde været brugt i de 10 år (2 mønstre det første år) samt en sampler med alle 11 blokke.

Tæpperne var syet af tæppetanter, der havde meldt sig til at sy jubilæumstæpperne, der efter udstillingen blev givet til børn på Kildemose. Billeder af jubilæumstæpperne og mønstre 1998 – 2007 blev udgivet på en pdf-fil, der kan hentes under ”Puttetæppe mønstre”.

Yderligere blev der udstillet 7 jubilæumstæpper syet efter eget valg, og i løbet af udstillingen blev der afleveret så mange tæpper, at vi måtte have ekstra borde, og 46 tæpper blev bragt til Kildemose + 4 større tæpper til Julemærkehjemmet Hobro efterfølgende!

På Træffet modtog vi en stor sæk med over 100 fine modeskjorter, som der var klippet lidt i, det blev der fine drengetæpper ud af, syet af bl.a. Lene Hansen, Horsens. Dette år arvede vi også fra en afdød fynsk quilter en stor æske med over 3000 firkanter, riet om pap + 24 syede blokke, som alt sammen blev til tæpper syet af damer i Middelfart. Igennem hele året modtog vi flere sække stofrester og UFO’er, samt 35 stjerneblokke fra en SWAP (blokbytte).

Fra HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev fik vi tilbud om at købe pladevat til 10 kr pr meter/150 cm bredt + porto. Det tilbud gjaldt alle tæppe- og monteringstanter.

Fra den nye quiltebutik Quiltefant i Mariager kom der tilbud om at quilte nogle af tæpperne. Det benyttes til at få nogle modtagne UFO’er og blok-tæpper quiltet.

Der var i 2006 blevet truffet aftale med julemærkehjemmene Kildemose og Skelskør, at det overskud af tæpper, der efterhånden var på Kildemose, blev givet videre til Skelskør, hvor tæpperne bliver brugt som motionspræmier eller julegaver, hvis der er nok.

Fra 2007 bliver der efter opfordring fra tæppetanter også sendt tæpper til Hobro, især hvis det er større tæpper, idet børnene i Hobro er større end på Kildemose. I Hobro bliver tæpperne brugt som fødselsdags- eller konfirmationsgaver.

Der var nu 59 tæppetanter. Det var et vellykket jubilæumsår.

Projekt Puttetæpper – det 12. år 2008 – 2009

 I styregruppen havde Pia Brønnum varslet i god tid at hun ønskede at stoppe, og hun blev afløst af Grethe Thomsen, Middelfart, som har været med i PP i flere år.

Vi indførte som noget nyt at udgive det nye mønster 2008 ”Emmas Blomster” – en variation af ”Nosegay” – allerede fra foråret, idet der var mange, der spurgte efter det, når de havde afleveret blokke i januar.

Det betød, at vi kunne sælge mønsteret allerede på Quiltefestivalen Kr. Himmelfartsdag i Middelfart, hvor vi fik en gratis bod, samt hvor vi ellers kommer hen i årets løb på besøg i grupper.

Vi deltog også i MINI MESSE hos HANNE’s Patchworkbutik i Vejerslev.

Vi søgte Tuborgfonden om penge og fik bevilget 5.000 kr til bagsidestoffer og vat. Vi købte derfor til indkøbspris en hel rulle vat, som hang i Susses baggang, hvor hun klippede af til monteringstanterne. Og vi købte løbende forskelligt bagsidestof, når vi så nogle gode tilbud.

Det betød, at monteringstanterne, som syr tæpper sammen af årsblokke, nu fik bagsidestof og vat, samt en pakkelabel sammen med blokkene, så de ikke havde udgifter oveni det store arbejde med at sy tæpper af blokke, som andre har syet.

Et helt særligt éngangsprojekt i 2008 var syning af sengetæpper til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund, som aldrig har fået puttetæpper. Det var et stort ønske fra hjemmet, som havde fået penge til renovering af værelserne til de 30 børn, der har ophold der, og havde fået boksmadrasser på værelserne i stedet for skibsbrikse.

Mange tæppetanter meldte sig til at sy sengetæpper, og da vi havde skrevet om det i Kludemagasinet, deltog også ikke-tæppetanter i at sy de 30 sengetæpper, minimum 120 – 200 cm store, så det overvældende resultat blev 67 tilmeldinger til at sy sengetæpper! Det er meget flotte tæpper! Nogle syede 1 el. flere gruppevis, andre syede selv fra 1 til 4 stk.

4 forskellige quiltebutikker tilbød at quilte hver 5 tæpper professionelt, men gratis, og 10 butikker donerede stof til bagsider. Én butik sponserede materialer til et helt tæppe.

Fjordmark fik de 34 sengetæpper i september, hvor styregruppen fik en stor oplevelse, da vi overbragte de mange tæpper, der nu pynter flot på værelserne. 5 planlagte tæpper blev ikke fuldført eller blev ændret til puttetæpper. De sidste 28 sengetæpper fik Hobro, der i forvejen har nogle sengetæpper, syet af bl.a. Vejle Quilterne.

Også her fik vi en god modtagelse, hvor alle børnene pakkede sengetæpperne + en del puttetæpper ud, viste dem frem og kom med mange interesserede spørgsmål og kommentarer.

Styregruppen blev inviteret til 70 års jubilæum på Fjordmark og 60 års jubilæum på Kildemose, hvor det var en stor fornøjelse at hilse på de 4 forstandere, der udtrykte stor glæde over alle de tæpper, børnene modtager.

På Træffet i Odense, hvor Projekt Puttetæpper have fået et stort areal til rådighed, blev et stort antal af sengetæpperne udstillet som en stor separat udstilling, foruden mange puttetæpper.

På Træffet havde vi mange tæppetanter som hjælpere, og vi solgte 386 mønstre, hvoraf de 150 første blev ledsaget af en lille pose med mindre stykker stof, som vi havde skåret op af noget af det stof, vi havde fået foræret. Det passede godt sammen med mønsteret, der har mange forskellige små firkanter. Vi havde også nogle sække med større stykker stof med ”under disken”, som vi delte ud af til tæppetanter, der besøgte boden.

Der var nu 80 tæppe- og monteringstanter. Vi modtog 743 syede blokke, hvilket var absolut rekord.

Projekt Puttetæpper – det 13. år 2009 – 2010

Susse Monefeldt ønskede at udtræde af styregruppen, men var fortsat meget aktiv med forskellige praktiske opgaver samt med at sy tæpper. Bente Bjerre, Østbirk indtrådte i styregruppen. Bente har en håndarbejdsuddannelse, har mange gode idéer og var allerede aktiv i at hjælpe med praktiske opgaver.

Der var nu 85 tæppetante-adresser, hvoraf nogle var kontakt for en gruppe, så der i virkeligheden var flere end de 85, bl.a. en gruppe under Sct. Georgs Gildet i Sæby.

En gruppe patchworkere i Aalborg ”Lindholmquilterne” med Mona Nørhave i spidsen meldte sig til specifikt at sy puttetæpper til julemærkehjemmet Hobro, bl.a. af herreskjorter.

Blokmønsteret for 2008 med mange restefirkanter var så stor en succes, at vi som 2009-mønster valgte en variation af mønsteret ”Country Checkers”, der også giver mulighed for anvendelse af mange forskellige små rester. Det skulle vise sig at være et særdeles godt valg.

Mønsteret kunne købes ca. 1. marts og blev bl.a. solgt i april, hvor HANNE’s patchworkbutik arrangerede puttetæppeudstilling, og Kr. Himmelfartsdag på Quiltefestivalen i Middelfart, hvor Grethe solgte 71 mønstre.

På Træf i Roskilde fik vi igen en god placering af Puttetæppeboden, med masser af plads til at vise en overdådighed af puttetæpper, og 27 tæpper samt mange færdigsyede 2009-blokke blev afleveret personligt. Der blev solgt 426 mønstre.

Fra de tidligere indehavere af ”Stjernestoffer” havde vi fået en stor kasse med 400 stofstykker, pakket i poser, som blev udleveret som gave til alle, der købte et mønster. Der blev også i år delt ud af bagsidestoffer, som PP havde fået foræret.

I årets løb blev der flere gange købt en hel rulle pladevat, som Bente opbevarede. Pladevat og indkøbte bagsidestoffer til bloktæpper blev betalt af penge fra Tuborgfondet, og monteringstanterne fik også en pakkelabel til forsendelse af de færdige tæpper. Grethe og Bente monterede og quiltede en hel del UFO’er, som vi fik fra forskellige.

Allerede før jul blev vi klar over, at antallet af syede blokke ville overstige alle tidligere år, så vi efterlyste flere monteringstanter, og heldigvis var der mange, der meldte positivt tilbage, og mange af både gamle og nye monteringstanter aftog flere stakke af blokke.

Der indkom i alt 1469 blokke, næsten en fordobling af rekorden i 2008. Ovenikøbet var der flere, der selv enkeltvis eller i grupper havde syet blokke sammen til toppe, som derfor ”kun” skulle quiltes.

Der blev syet 51 tæpper af 2009-blokken, det er ganske enkelt fantastisk. Dertil kom alle de individuelle tæpper, skønsmæssigt over200 tæpper i alt, fordelt på 3 julemærkehjem.

Projekt Puttetæpper – det 14. år 2010 – 2011 

Antallet af tæppetanter steg igen, så vi nu har 95 adresser, hvoraf flere er grupper, så vi faktisk er endnu flere.

2010-mønsteret blev ”Paths and Stiles”, som vi omdøbte til ”Stier og hegn”. Mønsteret kunne købes fra ca. 1 marts, og mange sendte bud efter det pr. post, hvilket også betød, at der kom mange syede blokke tilbage meget tidligere end før. Allerede inden Træffet i august havde vi modtaget 77 blokke, og på Træffet blev der afleveret 321 blokke. Det var klart populært, at man kunne bruge mange små rester til blokkene.

I alt blev der syet 1692 blokke, igen en rekord! Monteringstanterne monterede og quiltede 67 bloktæpper. Flere end nogensinde. Heldigvis var der flere, der fulgte en opfordring til at melde sig som monteringstanter, og mange monterede og quiltede mere end ét tæppe, enkelte 4 – 6 tæpper.

Dertil kommer alle de individuelle tæpper og de mange UFO’er, vi modtager og færdiggør.

Quiltefant i Fårup,Lisbeth Damsgaard i Århus og BeoBeo i Haslev quilter en del af de større tæpper – gratis!

Vi kender ikke antallet af færdige tæpper, men Kildemose modtager over 300 puttetæpper, hvoraf børnene på Kildemose får 120 tæpper. Overskuddet bliver sendt til Skelskør, hvor der nu i 5 år er givet 48 tæpper som julegaver samt motionspræmier mm.

Julemærkehjemmet Hobro får flere og flere tæpper, så håbet er, at der også i Hobro kan blive tæpper nok til julegaver i 2011 .

I forbindelse med præsentation af 2010-mønsteret havde vi en udstilling hos HANNE’s patchworkbutik i Vejerslev, hvor der kom mange og afleverede færdige tæpper, bl.a. den nye Lindholmgruppe, som kom med 15 tæpper, syet af modeskjorter.

På Quiltefestivalen i Aulby, Middelfart solgte vi så mange mønstre, at vi løb tør og måtte have nogle kopieret!

Og på Træffet i Skærbæk, hvor vi havde et lokale alene til puttetæppeudstilling, havde vi også et godt salg, og modtog så mange tæpper, at vi drog hjem med 96 tæpper.

Grethe og 2 tæppetanter kørte til Kildemose med 69 tæpper, 17 tæpper blev sendt til Hobro.

Og 10 udvalgte tæpper blev solgt på auktion på Lauritz.com til fordel for Julemærkefonden.

Vi har aldrig tidligere solgt nogle af tæpperne, men var blevet spurgt, om projektet i forbindelse med et velgørenhedsarrangement ville medvirke til at rejse nogle penge til Julemærkefonden. Alle tæpperne var udvalgt af styregruppen med henblik på at friste til salg. Og alle 10 tæppetanter var indforstået. Auktionen indbragte 32.132 kr til Julemærkefonden, og det er vi glade for, men vi vil hellere fortsætte med at sy til børnene!

Styregruppen: Grethe, Bente og Hanne har været ude og fortælle om projektet i mange forskellige grupper. Og vi modtager meget stof, både som rester fra private, og som resteruller fra butikker. Det bliver delt ud til tæppetanterne, og de store stykker bliver brugt til bagsider på bloktæpper og UFO’er. Monteringstanterne får både vat og bagsidestof, samt porto betalt.

I forbindelse med præsentation af julemærket for 2010 lavede TV ØST en god udsendelse med nogle børn på hjemmet i Skelskør og en tæppetante, som fortalte om tæpperne.

I 2010 oprettede vi også denne hjemmeside, hvor alle oplysninger om Projekt Puttetæpper, incl. historien, nu ligger offfentligt tilgængelig.

Her fortælles alle nyheder og små historier, f.eks. om den 91-årige, der syr puttetæpper! Der vises mange billeder af tæpperne og udstillinger, og på galleriet kan man se det sidste års modtagne billeder af puttetæpper.