Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for april 2011

Bente har færdiggjort de flotte UFO’er – denne top er syet af Annette Wandler

med bagsidestof, doneret af Quiltefant

Kalejdoskoptoppen er kommet som en mindre UFO, som Bente har syet kanter på. Såvel den flotte storblomstrede kant som bagsiden er doneret af Quiltefant.

Read Full Post »

Skjortetæppe

Lene har – igen – syet et flot puttetæppe af skjorter, med lidt inspiration fra Kaffe Fassett’s bog “Vild med patchwork” > “Baby’s bølgede quilt”.

Det er et dejligt stort tæppe, som vil blive sendt til Hobro som alle de største tæpper, fordi børnene på Julemærkehjemmet Hobro er større, og fordi vi håber, at der i år kommer store tæpper nok til, at alle børnene, der er på hjemmet i Hobro op mod jul, kan få et tæppe i julegave! – foruden at de får et tæppe, hvis de har fødselsdag eller bliver konfirmeret, mens de er der.

Read Full Post »

HANNE’s patchwork i Vejerslev har lavet en fin video-instruktion til, hvordan man syr paper-piecing el. stamps. Hanne har ladet sig inspirere af puttetæppemønsteret 2011, som vi netop har valgt, fordi det er velegnet til at sy med denne metode.

Selvfølgelig er der valgfri syteknik, håndsyning el. alm. maskinsyning er stadig helt OK, men det kunne være, der var nogen, der har lyst til at prøve denne teknik?

se filmen her: http://hannesblog.dk/sadan-syr-du-stamps-paperpiecing-trin-for-trin.html (lyd på!)

Blokken må sys med blandede stoffer, bare hvidt/lyst i de afmærkede felter beder vi om af hensyn til virkningen.

Mønsteret kan købes hele 2011, på Quiltefestivalen i Aulbu 2.-3. juni, på TRÆF i Odense, hos HANNEs patchwork, og ved at sende bud efter den, se hvordan under “Puttetæppe mønstre” herover.

Read Full Post »

2 nye puttetæpper

Birgit har syet dette søde puttetæppe i “Brick”-mønster, som er så populært, normalt syet af Jelly Rolls, men Birgit har selv skåret strimlerne ud af stoffer, der passer sammen.

Jonna har syet toppen til dette puttetæppe med søde katte, og Bente har quiltet med flotte “blade” ved hjælp af sit broderiprogram.

Read Full Post »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.