Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Post

Der er store kuverter i postkassen hver dag i øjeblikket, fyldt med fine blokke til puttetæpper:

26 blokke var der ialt. Og i dag har Susse også modtaget 26 blokke, så der er spænding om det samlede antal, der begynder at ligne en ny rekord.

Jeg fik syet lukkekant omkring dette søde tæppe i dag, oprindeligt nogle blokke, syet som “Round Robin”, se mere her.

 

Her et meget flot eksempel på de bidrag, Projekt Puttetæpper får. Toppen af tæppet er en UFO, vi modtog sidste år, fra én, der ikke selv havde fået den gjort færdig, men syntes, den skulle gøre gavn.

Quiltefant, hvor vi hentede den forleden, har quiltet utroligt smukt på long-arm-quiltemaskine:

Og i dag har jeg så syet lukkekant på med skråbånd, som vi også har fået foræret, og som passer perfekt.

Det er jo virkelig en fornøjelse!

Projekt Puttetæpper har fået en stor gave i dag fra Quiltefant i Fårup, nord for Randers.

58 ruller i fuld bredde med mange, mange meter stof til bagsider eller andet på puttetæpper! Det er helt utroligt, og det passer så fint med, at vi netop nu modtager mange blokke fra hele landet, som monteringstanterne skal til at sy til tæpper. Så får de nemlig bagsidestof + vat med i pakkerne.

Tusind tak til Camilla!

Susse har syet dette søde tæppe af alle sine orientalske stofester, idet hun er inspireret af Karen Ekmanns måde at bruge rester på.

Samme metode har Bente brugt i det tæppe, vi bruger som logo for vores galleri

Det er virkelig en charmerende og kreativ måde at bruge rester på.

Birgit har også lavet et smukt restetæppe:

Det er kun fantasien, der sætter grænser!

I dag – før posten har været her – har jeg talt sammen, hvor mange blokke, vi har modtaget til at monteringstanterne kan sy puttetæpper af.

Lige præcis 1000 søde, fine, sjove blokke!

Og det er ikke slut, man kan nå det inden udgange af januar – og efternølerne bliver også syet! Slår vi rekorden fra 2009-mønsteret? Der kom 1469 blokke, så det er ikke helt umuligt.

I Hendes Verden i denne uge – uge 3, 2011 - er der en lille fin omtale af Projekt Puttetæpper på “Mødestedet”. Dejligt med positiv omtale!

Jeg har modtaget dette fine dokument fra Julemærkefonden + opgørelse over de indtægter, de har fået i kraft af auktionen over 10 puttetæpper.

Det skynder jeg mig at viderebringe til de, der har syet tæpperne.

Det er da også dejligt, at vi har kunne hjælpe.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.