Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Tæppetante Lis fra Hobro har syet de 3 dejlige tæpper af en masse rester.

Alle 3 tæpper bliver givet til børn på Julemærkehjemmet Hobro.

Tull har maskinsyet og maskinquiltet det søde tæppe af nogle “UFO-blokke”, hun har fået. Det måler 135 x 135 cm og bliver sendt til et barn på Kildemose.

Det flotte tæppe her har Tull selv håndsyet, og Susanne har free-style-maskinquiltet det. Det måler 145 x 200 cm og bliver sendt til Hobro, hvor børnene er større.

Susse har syet et skjortetæppe og monteret 4 flotte tæpper af blokke, som er sendt ind fra mange forskellige.
Men hun sender et hjertesuk til alle, der syr blokke:

“Normalt er det et herligt job at montere puttetæpper, og det plejer ikke at gå galt. Men vil I ikke nok lade være at bruge kunststoffer fx gardinstoffer, jeg havde ikke bemærket det, men da strygejernet kom på var det tydeligt, for det smeltede, og så var den blok ikke brugbar mere. Så derfor hjertesukket – brug bomuldsstoffer. “

Her er de fine tæpper:

De vågne vil bemærke, at ovenstående tæppe er syet med 2009-mønsteret! Ja, de kom ind sammen med en stak 2010-blokke. Men det er i orden, hvis bare der er nok til et tæppe. Ellers ville det jo være forsent.

Skjortetæppet har Susse selv syet af skjorter i rødt! Lækkert!

 

19 puttetæpper til Kildemose

og 19 puttetæpper til Hobro blev fordelt efter størrelser, da styregruppen for Projekt Puttetæpper mødtes midt i snestormen! Tæpperne er afleveret til én af styregruppen, nogle har været udstillet..

..nogle er UFO’er, som denne, hvor de søde blokke var i en kasse med mange lækre sager, som Bente syr færdige tæpper af.

Dette tæppe har Bente selv syet af mange rester og en resterulle fra lampeskærmfabrikation!

Grethe har monteret 2010-blokke, som hun har modtaget..

..og Bente har quiltet denne top, som en ny tæppetante, Gerda, har syet i friske farver.

Nu bliver de 2 gange 19 tæpper sendt af sted til de 2 julemærkehjem, så snart vi får de 15 tæpper hjem, der er udstillet på plejecenteret Nørrevang i Horsens indtil 28. februar.

Karin er utroligt flittig som tæppetante og monteringstante!

Hun har bl.a. syet flere håndsyede tæpper

Dette smukke tæppe er syet af stof fra HANNEs og Helene Juul. Og bagsiden er en sarong fra Thailand, hvor Karin rejser på ferie hvert år.

Der er næsten 3-D effekt i dette tæppe, med stof fra samme 2 butikker.

Karin monterer også mange tæpper af blokke, som forskellige har syet og sendt ind til os, også her er der en sarong på bagsiden.

Vibeke, som er Karins veninde, har syet dette flotte tæppe med 2010-mønsteret “Stier og hegn”, og Karin har quiltet det.

Se flere tæpper, som Karin har monteret af blokke og UFO’er på galleriet.

 

Sådan nogle UFO’er tager vi gerne imod! (UFO = ufuldstændigt objekt). Når så ovenikøbet Quiltefant gerne quilter det for os, så det eneste, der mangler, er lukkekanten, så er det jo ingen sag! Dejligt tæppe!

Laila i Fredericia har syet det flotte tæppe, som jeg vil kalde et rigtigt pigetæppe i skrappe pink og blå/lilla farver. Laila har maskinsyet tæppet og er så heldig, at hun på Depotgården i Fredericia kan bruge en quiltemaskine, så tæppet har fået en flot maskin-quiltning.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.