Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Puttetæpper’ Category

Spændingen stiger!

Hver dag bringer posten flere blokke til huse! I dag kom der først en mand med en kuvert med 2 blokke fra hans kone. Derefter kom brevpostbudet med en stor tyk kuvert, som viste sig at indeholde 39 blokke. Og ½ time efter kom pakkeposten med en anden kuvert med 31 blokke! Og både Bente og Susse har modtaget blokke, så nu mangler der kun 19 blokke i at være oppe på det rekordstore antal, vi modtog af 2009-blokken – nu har vi nemlig modtaget 1450 blokke, og der er stadig næsten en uge tilbage af januar!

Bente har monteret og quiltet dette fine tæppe af blokke, der er kommet fra samme person. Der kom 25 blokke, den 25. bliver brugt sammen med andre i samme farver.

Read Full Post »

Post

Der er store kuverter i postkassen hver dag i øjeblikket, fyldt med fine blokke til puttetæpper:

26 blokke var der ialt. Og i dag har Susse også modtaget 26 blokke, så der er spænding om det samlede antal, der begynder at ligne en ny rekord.

Jeg fik syet lukkekant omkring dette søde tæppe i dag, oprindeligt nogle blokke, syet som “Round Robin”, se mere her.

Read Full Post »

En smukt quiltet UFO

 

Her et meget flot eksempel på de bidrag, Projekt Puttetæpper får. Toppen af tæppet er en UFO, vi modtog sidste år, fra én, der ikke selv havde fået den gjort færdig, men syntes, den skulle gøre gavn.

Quiltefant, hvor vi hentede den forleden, har quiltet utroligt smukt på long-arm-quiltemaskine:

Og i dag har jeg så syet lukkekant på med skråbånd, som vi også har fået foræret, og som passer perfekt.

Det er jo virkelig en fornøjelse!

Read Full Post »

Fantastisk gave

Projekt Puttetæpper har fået en stor gave i dag fra Quiltefant i Fårup, nord for Randers.

58 ruller i fuld bredde med mange, mange meter stof til bagsider eller andet på puttetæpper! Det er helt utroligt, og det passer så fint med, at vi netop nu modtager mange blokke fra hele landet, som monteringstanterne skal til at sy til tæpper. Så får de nemlig bagsidestof + vat med i pakkerne.

Tusind tak til Camilla!

Read Full Post »

Susse har syet dette søde tæppe af alle sine orientalske stofester, idet hun er inspireret af Karen Ekmanns måde at bruge rester på.

Samme metode har Bente brugt i det tæppe, vi bruger som logo for vores galleri

Det er virkelig en charmerende og kreativ måde at bruge rester på.

Birgit har også lavet et smukt restetæppe:

Det er kun fantasien, der sætter grænser!

Read Full Post »

I dag – før posten har været her – har jeg talt sammen, hvor mange blokke, vi har modtaget til at monteringstanterne kan sy puttetæpper af.

Lige præcis 1000 søde, fine, sjove blokke!

Og det er ikke slut, man kan nå det inden udgange af januar – og efternølerne bliver også syet! Slår vi rekorden fra 2009-mønsteret? Der kom 1469 blokke, så det er ikke helt umuligt.

Read Full Post »

I Hendes Verden i denne uge – uge 3, 2011 - er der en lille fin omtale af Projekt Puttetæpper på “Mødestedet”. Dejligt med positiv omtale!

Read Full Post »

Jeg har modtaget dette fine dokument fra Julemærkefonden + opgørelse over de indtægter, de har fået i kraft af auktionen over 10 puttetæpper.

Det skynder jeg mig at viderebringe til de, der har syet tæpperne.

Det er da også dejligt, at vi har kunne hjælpe.

Read Full Post »

Nu går det stærkt

Hver dag bringer pakker med blokke efter 2010 mønsteret til montering! Og i dag kom der også 3 toppe, som var syet sammen og klar til quiltning.

Så er det jo ingen sag, når man selv syr dem sammen. 1 top med 35 blokke fra Herning..

..og 2 toppe med 20 og 30 blokke fra Tranholm, Nr. Snede.

Det bliver meget flotte tæpper!

Read Full Post »

Nye puttetæpper

 

Bente har syet det søde tæppe af rester.Hun skærer alle mindre stykker op i firkanter i forskellige størrelser, indtil hun får en idé, som her med de små 4-patch, som danner centrum i Square-in-square-blokke. En hel del af dette er stof, som Projekt Puttetæpper har fået doneret, f.eks. fik vi det brune stof i brede strimler fra HANNE’s, hvor det var i overskud efter et månedsprojekt for nogle år siden.

Susse blev så inspireret af Birgit Lorenz’s puttetæppe, der blev solgt på auktion til fordel for Julemærkefonden, at hun kopierede det – ikke bare til ét men til to tæpper. Mønsteret er fra Bøgelund Patchwork.

Read Full Post »

« Nyere indlæg - ældre indlæg »

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.