Projekt Puttetæpper var blevet tilbudt en stand på Kreativ Hobby messen 8. – 9. oktober, og Lindholmgruppen repræsenterede med stor succes projektet og viste masser af puttetæpper, solgte mønstre og delte mange foldere ud til de mange interesserede.
Det var en rigtig flot udstilling, Lindholmgruppen havde lavet, med en masse puttetæpper, som de selv har syet – mange af dem af skjorter, som de får i sækkevis!
Mona fortæller: Projekt Putteæppers stand blev flittigt besøgt af interesserede både lørdag og søndag, og vi svarede på mange spørgsmål og forklarede både, hvordan og til hvad tæpperne bliver syet. Mange syntes det var en fin ide, at man ikke behøvede at sy et helt tæpppe, men kunne starte med at sy enkelte blokke. Omkring dette fortalte vi udførligt om reglerne for aflevering o.lign. Agiterede for at det var vigtigt at få flere tanter, da vi gerne ville ha Hobro med, så alle børn der fik et tæppe.
Vores tæpper blev beundret og vi ”underviste ” lige i et par hurtige blokke og gav lidt fif og tricks, til hvordan man kunne bruge skjorter fra mandens klædeskab eller fra “genbrugsen”.
Der var en der havde tæpper liggende som vi måtte få, de bliver afleveret hos mig. Derudover var der nogen der gerne ville gi’ stof, de havde liggende, dem er der aftalt med, at de kan komme over til Lindholm med det.
Havde en besøgende, der flere gange kom, for at ville købe et af tæpperne, men nej nej nej, men det er jo dejligt at de synes de er så pæne at de vil købe dem.
Så det var en rigtig god dag for Projekt Puttetæpper! Tak til Lindholmgruppen!
Read Full Post »