Birgit Glüsing skriver om Projekt Puttetæpper 1997 – 2007
Træffet i Nyborg blev forrygende. Vi havde fået en vældig god plads, lige ud for indgangen, og vi havde fået masser af tæpper, både bloktæpper fra året før, bloktæpper i det nye mønster og tæppetantetæpper. Så vi var en hel udstilling for os selv, det første folk fik øje på, når de kom ind. Vi var kun seks om at dele pasningen af boden, så det var ’hårdt arbejde’. Men de fleste af os havde prøvet det før, og alle tog det med højt humør, og det gør det jo også lettere, at det så åbenbart er en succes
Årets blok var Hayes’ Corner, som Karen Pedersen i Thisted havde fundet på nettet, og som var uhyre velegnet. Igen bad vi om kun tre stoffer, med farveværdierne fordelt på en bestemt måde.
Vi solgte så mange mønstre, at vi flere gange måtte over i Nyborg Strands reception og få trykt flere (de gjorde det endda gratis, da de hørte, hvad formålet var). Der kom 3.375 kr ind for mønstre, og deraf fik Julemærkefonden de 2000. Vi solgte også rigtig mange pins, også til nogle af de mange på Nyborg Strand, som slet ikke hørte til os, det fik Fonden mere end 3.000 kr ud af.
Der var så mange, der kom og afleverede tæpper og stof, at jeg slæbte armene af led tilbage til København – med toget. Og så kunne jeg endda ikke have det hele, men fik Dorte Windeballe, som jeg skulle se igen 14 dage efter, til at opbevare noget af det til da. Så da slæbte jeg igen som et andet æsel. Men det er dejligt med så megen respons.
Vel hjemme igen fik jeg besøg af en ung journalist fra ’Hjemmet’, som ville skrive om projektet. Med var også en dreng, der netop var kommet hjem fra Kildemose, han havde sit tæppe med. Artiklen kom i uge 50, men bladet havde strøget det afsnit, som fortalte, hvor man kunne henvende sig, så jeg ved ikke, om den gjorde så meget gavn.
I nyhedsbrevet, som blev sendt ud i november, bad jeg igen om hjælp til administrationen af projektet, da det var ved at vokse mig over hovedet. Jeg var nærmest indstillet på at droppe det hele. Det fik Susse op på mærkerne, hun syntes ikke, projektet skulle have lov til at standse. Så i februar 2006 sendte jeg et nyt brev ud, med Susses opfordring til at hjælpe og med en plan over de mange opgaver som i årets løb skal løses i forbindelse med projektet. Man kunne så tegne sig for en eller flere opgaver.
Det hjalp. Nu kom der respons fra tæppetanter, som ville påtage sig nogle af opgaverne, og vi dannede en ’ledelse’ af Susse, Hanne Schrøder og mig, som sammen skulle tage os af opgaverne, skrive til KM, beslutte årsblok, arrangere træfdeltagelse oma.
Hanne skrev artiklen til KM nr. 1 – marts 2006, hvor hun især fortalte om sin optræden i Danmarks Radios program ”Danmarksmester”. En ting var, at hun vandt konkurrencen, men hun fik også på den måde gjort solid reklame for projektet.
I alt kom over 500 blokke ind, så der var meget at fordele, og adskillige monteringstanter tog sig af mere end en portion. Til gengæld var der også stoffer/rester til mange af dem, stoffer jeg havde fået foræret til projektet. Heldigvis var vi også efterhånden 16-18 monteringstanter. Og i alt næsten 50 tæppetanter, dertil blev der flere og flere, som blot sendte et enkelt tæppe uden at tilmelde sig.