52 sengetæpper er afleveret på Liljeborg

Julemærkehjemmet Liljeborg ønskede sig 48 sengetæpper til børnenes værelser + 8 ekstra til gæstesenge.

De 52 sengetæpper er nu afleveret!

Vi har ikke sat deadline på, derfor er det meget flot, at der allerede er så mange færdige.

Der er flere patchworkere, der har tilbudt at være med i dette projekt, derfor bliver nogle af de sidste sengetæpper afleveret til Julemærkehjemmet Fjordmark, hvor nogle af de sengetæpper, de fik i 2008, er så slidt, at de ikke kan repareres.

Pædagogerne på Liljeborg har ventet med at lægge sengetæpperne på sengene, til de havde modtaget alle 48 til børnenes værelser.

Nu er de lagt på i værelserne, hvor børnene bor 2 og 2, og børnene glæder sig over dem – her er nogle få af dem:

sengetæpper 1 sengetæpper 2 sengetæpper 3 sengetæpper 4sengetæpper 5

Hilsen fra Kildemose

050917 kildemose 800                                                                                        Kildemose den 5. sep. 2017

Kære alle putte tæppe tanter.

På Julemærkehjemmet Kildemose havde vi i fredags besøg af Hanne Schrøder, der medbragte 48 skønne puttetæpper samt 2  flotte sengetæpper.  Nu har vi igen et lille lager af puttetæpper, så vi har mulighed for at matche puttetæpperne med børn, der ”passer til tæppet”. Vi hører af og til børn spørge: ” Hvordan ved tæppe tanterne lige hvordan jeg er ? , de er så dygtige til at sy tæpperne så de lige passer til vores personlighed” 😉

Vi har nu sengetæpper til alle sengene på Kildemose, og det liver dejligt op på værelserne, med de mange farvestrålende sengetæpper.  En stor tak til alle jer, der har bidraget med at sy sengetæpper.

For ca. 3 uger siden stod der pludselig en stor ung mand med fuldskæg i min dør ind til kontoret, jeg hilste, og han kiggede forundret på mig. ” Kan du ikke kende mig ?” spurgte han, og jeg måtte indrømme, at jeg ikke lige kunne huske at han hed Toke.   Toke var på Kildemose for ca. 7 år siden (og ca. 850 børn siden) han fortalte om, hvor meget opholdet havde betydet for ham, og da jeg spurgte, om han stadig havde sit putte tæppe sagde han: ” Selvfølgelig har jeg mit tæppe, og jeg er så glad for det,  at jeg ville sætte det i glas og ramme hvis jeg havde råd ”.

Det er ikke kun de nuværende børn, der bliver rigtig glade for deres putte-tæpper, men vi oplever ofte at tidligere elever fortæller, hvor meget tæppet har betydet for dem. Så en kæmpe tak til jer alle, der støtter os i vores hjælpearbejde med børnene ved at sy putte-tæpper !

Mange glade hilsner

Lene Schou

 

2 sengetæpper til Kildemose fra Pia Vedsted Bruhn

Pia Vedsted Bruhn, Hårby, Århus, har syet 2 sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose. Mellemfor sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen L. Nielsen, Hillerød.

sengetæppe 6 pia vedsted brun sengetæppe 5 pia vedsted brunHermed er 38 sengetæpper syet, siden Kildemose den 23.6.2016 spurgte, om det var muligt, at tæppetanterne fra Projekt Puttetæpper kunne sy 24 sengetæpper til deres nye boksmadrasser.

3 af sengetæpperne er sendt til Fjordmark, hvor nogle af de sengetæpper, de fik i 2008, er meget slidt. Det gælder for alle sengetæpperne, som bliver på de 2 julemærkehjem, at det er nødvendigt at vaske dem ofte, derfor må der gerne være nogle at skifte med.

Billeder af alle 38 sengetæpper kan ses i en særskilt mappe på galleriet, HER

Alle sengetæpperne til Kildemose i album

Nu er der lavet et album til billeder af alle sengetæpper til Kildemose på galleriet, som ligger på Dansk Patchwork Forenings hjemmeside, og som også kan ses via denne hjemmeside – klik på det lille gule tæppe på forsiden.

Der mangler nu kun få tæpper, så har vi leveret – ikke 24 sengetæpper som ønsket – men 38 flotte sengetæpper! Så er der nogle at skifte med! De skal jo vaskes oftere end i et privat hjem, når børn flytter ind og ud.

2 af sengetæpperne er kommet til Fjordmark, hvor de sengetæpper, vi syede i 2008, er ved at være slidt.

sengetaeppe-30-ingrid-smed

Et af sengetæpperne er ved en fejl ikke tidligere vist her på hjemmesiden, det er dette flotte tæppe, syet af Ingrid Smed Jensen, Havndal.

Stor TAK til alle – tæppetanter eller ej – der har syet de flotte tæpper, der nu pynter på børnenes nye boxmadrasser.

Sengetæppe med katte og hunde fra Lisa Pedersen

sengetaeppe-33-lisa-pedersenLisa Pedersen, Odense, har syet et sjovt sengetæppe til en seng på Kildemose. Lisa har brugt samme mønster, som hun bruger til puttetæpper, med hunde og katte, bare større! Her er firkanterne 5 x 5 cm.
Kirsten Juhl har doneret bagsidestof. Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød har sponseret mellemfor.

Gem

2 sengetæpper til Kildemose

Kirsten Larsen, Strib, har monteret og quiltet 2 sengetæpper til Kildemose.

sengetaeppe-25-grethe-soerensen-og-kirsten-larsenSengetæppe til Kildemose, syet af Grete Sørensen, Fårevejle, monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød.

sengetaeppe-26-grete-soerensen-og-kirsten-larsenSengetæppe til Kildemose,  syet af Grete Sørensen, Fårevejle, som også har medsendt bagsidestof. Monteret og quiltet af Kirsten Larsen, Strib. Mellemfor sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød.

Gem

Andet sengetæppe af UFO

Det andet sengetæppe, som Birgith Lorenz har syet ud af en stor UFO fra Lise Grauballe, er nu færdigt:

sengetaeppe-39-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broeggerLaila Brøgger har quiltet det på long-arm-maskine, og det første ses HER

Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød, har sponseret mellemfor.

Sengetæppe i gammelt mønster

En modtaget UFO fra Lise Grauballe blev taget under behandling af Birgith Lorenz, Hejnsvig, som har fået 2 flotte sengetæpper ud af det.

sengetaeppe-31-ufo-birgith-lorenz-og-laila-broeggerHer er det første, som er quiltet af Laila Brøgger, Fredericia.
Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød, har sponseret mellemfor.

Det er et flot gammelt mønster!

 

Sengetæppe fra Inga Sort Kruse

sengetaeppe-28-inga-sort-kruseInga Sort Kruse, Ørnhøj, har syet det smukke sengetæppe til en seng på Kildemose.
Laila Brøgger, Fredericia, har quiltet på long-arm-maskine, og Hanne Schrøder har syet lukkekanten. Bagsidestof er doneret af Hobbygården, Gassum, og mellemfor er sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød.

Sengetæppe til Kildemose i samarbejde

Hanne Hansen, Nykøbing F. har syet det flotte sengetæppe til en af de nye senge på Kildemose. Laila Brøgger, Fredericia har quiltet på long-arm-maskine, og Hanne Hector Schrøder har syet 7½ meter lukkekant! Bagsidestof er doneret af Kirsten Juhl, Patchworkkælderen, Kolding. Mellemfor er sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen, Hillerød.

sengetaeppe-10-hanne-hansen-og-laila-broeggersengetaeppe-10-hanne-hansen-og-laila-broegger-detail

2 puttetæpper og 2 sengetæpper fra Tranbjerg

Anna Povlsen, Tranbjerg, har syet 2 sengetæpper og 1 puttetæppe, og Lisbeth Larsen, Tranbjerg, har syet 1 puttetæppe:

1609-lisbeth-larsenSyet af Lisbeth Larsen, Tranbjerg

1609-anna-povlsenSyet af Anna Povlsen, Tranbjerg

sengetaeppe-21-anna-povlsen-12 sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose, syet af Anna Povlsen, Tranbjerg. Bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund. Mellemfor sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen L. Nielsen, Hillerød.

sengetaeppe-37-anna-povlsen-2

Sengetæppe og puttetæppe fra Pernille

Pernille Riess Robertsson, Snekkersten, har færdiggjort et sengetæppe til Kildemose og et puttetæppe, som også bliver afleveret på Kildemose:

bente thomsen, solbjerg og pernille riess thomsenSengetæppe til Kildemose, syet af Bente Thomsen, Solbjerg, monteret og quiltet af Pernille Riess Robertsson, Snekkersten. Mellemfor er sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen L. Nielsen, Hillerød. Bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund.

1608 pernille riess robertssonPuttetæppe syet af Pernille Riess Robertsson, Snekkersten.

5 sengetæpper til Kildemose

5 sengetæpper til Julemærkehjemmet Kildemose, modtaget på Træf:

sengetæppe 18tull meldgaardSengetæppe syet af Tull Meldgaard, Malling.

sengetæppe 17 hanne murmannSengetæppe syet af Hanne Murmann, Haderslev. Bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund.

sengetæppe 13 esther olesenSengetæppe syet af Esther Olesen, Hadsten. Bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund.

sengetæppe 38 hanni bjerre christensenSyet af Hanne-Bjerre-Christensen, Aarhus

sengetæppe 12 hanni bjerre-christensenSyet af Hanne-Bjerre-Christensen, Aarhus. Bagsidestof doneret af Le Quilt, Frederikssund. Mellemfor sponseret af Anne-Lise Hosbond og Hans Jørgen L. Nielsen, Hillerød

Bagsidestoffer til Kildemoses sengetæpper

Kirsten Juhl, Patchwork Kælderen i Kolding, har doneret 7 ruller brede bagsidestoffer

bagsidestoffer fra kirsten juhl 1+ 5 ruller bred ensfarvet taft, som er meget velegnet til sengetæpper, da det er glat og let.

bagsidestoffer fra kirsten juhl 2(Den yderst til højre er sart lyseblå)

Der foruden har vi jo modtaget dette fra “En Bente Ting”:

bente gaard bagsidestof– og disse ruller fra Le Quilt:

25 m bagsidestof fra le quiltAlt sammen brede stoffer.

Alle, der syr sengetæpper til Kildemose, kan bestille et stykke – opgiv mål og farve – hos Hanne:  hanne@kludekoner.dk til bagside(r). Vi finder ud af, om det kan overdrages, f.eks. på Træf i Odense i august, eller på anden måde, så vi kan spare porto.

35 sengetæpper til Kildemose er tilmeldt!

Det er gået fantastisk hurtigt med tilmeldinger til at sy sengetæpper til Julemærkehjemmets Kildemoses nye box-madrasser!

I er nogle fantastiske mennesker, alle I søde tæppetanter og andre patchworkere, der vil hjælpe med dette éngangs-projekt!

Kildemose ønskede sig 24 sengetæpper til de 24 nye senge, og vi har forhøjet antallet, så der er nogle at skifte med, når de skal vaskes. Derfor har efterspurgt 35 sengetæpper, og det resultat er allerede nået.

Det er både tæppetanter, gamle og nye, og det er andre patchworkere, der har skrevet, at de gerne vil levere 1 el. 2 sengetæpper.

1 tæppe er allerede helt færdige, 1 er sendt og på vej til os.

Mange syr helt selv tæpperne, nogle syr toppe og vil gerne have mellemfor og bagsidestof. Og flere store UFO’er, som forskellige har doneret, men som var for store til puttetæpper, bliver nu gjort færdige af tæppetanter.

Vi har modtaget bagsidestoffer fra flere sider, men det er endnu ikke lykkedes at skaffe mellemfor til dem, der gerne vil have det. Vi prøver stadig!

Hold da helt op, hvor er det gået stærkt! Det er helt utroligt.

Hvis du gerne vil være med til at sy tæpper til alle de børn, der har ophold på et julemærkehjem i DK, er du særdeles velkommen til at sy puttetæpper, som børnene får som gave! Der er ingen begrænsninger 😉

Donationer til sengetæpperne

Vi har modtaget 2 flotte donationer til bagsider på sengetæpperne til Kildemose.

bente gaard bagsidestof

Bente Gaard, “En Benteting” har sendt 160 x 260 cm kraftigt stof med ugler.

25 m bagsidestof fra le quilt

Og Lene Kristensen fra Le Quilt i Frederikssund, som jeg mødtes med ved Kunstgården i Skovby, Bogense, i dag, havde flere ruller dobbelbredt, ialt ca. 25 meter á 260 cm brede bagsidestoffer med.

Dejligt med gavmilde donorer!

Første sengetæppe

Tilmeldingerne til at sy sengetæpper til Kildemose strømmer ind!  Allerede på førstedagen kom der tilsagn om at sy 18 tæpper!

Ligeledes har vi modtaget flere tilbud fra butikker om at donere bagsidestoffer: En Bente Ting i Nykøbing F, Le Quilt i Frederikssund og Patchwork Kælderen i Kolding var alle hurtige til at tilbyde bagsidestoffer, som vi har fundet mulighed for at modtage uden store udgifter til porto!

Det første sengetæppe er allerede færdigt! Et tæppe, vi har modtaget fra Birte Bendixen i Næstved, er for stort til puttetæppe, og vi havde bestemt, at det kunne blive solgt på auktion på Julemærkehjemmet Fjordmark, som vi engang imellem gør med tæpper, der er for store eller for små. Det har lige størrelsen til sengetæppe, og det er blevet meget smukt quiltet af Quiltefant. Jeg syede lukkekant på i går, og nu bliver det første sengetæppe i projektet!

sengetæppe 1 birte bendixen og quiltefantDet er et meget fint sengetæppe, syet i lækre MODA stoffer, og quiltningen er flot!

sengetæppe 1 birte bendixen og quiltefant quiltning bagDet er en stor glæde at præsentere, ligesom det var en dejlig dag i går med mange mails og telefonsamtaler fra positive tæppetanter og andre patchworkere, som gerne vil være med!