Birgit Glüsing skriver om Projekt Puttetæpper 1997 – 2007
Da vi havde haft en pæn succes med blokkene det første år, måtte det prøves igen, men i år blev der kun ét mønster, Judy Martins ”Short and Sweet”, igen et mønster, hvor ingen hjørner gik ud til kanten. Nu lagde vi heller ikke baggrundsstof ved, dels var det et stort arbejde, dels var det umuligt at beregne, hvor mange vi ville få solgt. Til gengæld bad vi om, at ’baggrunden’ i blokken blev hvid eller næsten hvid. Og så tog vi kun 5 kr pr mønster.
Træffet var igen i Odense, denne gang havde jeg fået en plads i hjørnet i den store sal, hvor jeg både kunne hænge plakat og syprøver samt et tæppe op. Rigtig mange kom og kiggede og gav udtryk for, at de helst ville sy til danske børn, flere nye tæppetanter, som vi var begyndt at kalde dem, kom til, og der blev solgt mange mønstre, skønt jeg kun sad der et par timer hver af de to dage (jeg skulle også undervise). Ca. 400 kr blev det til trods den lavere pris.
Allerede i oktober sendte vi nyhedsbrev ud til knapt 30 tæppetanter, enkeltpersoner og grupper. Her efterlyste vi nogle, der ville sy blokkene sammen til tæpper, samt fortalte et par solstrålehistorier og meddelte, at Kildemose indtil da havde modtaget ca. 70 tæpper.
Det gik stærkt nu. I januar 2000 med endnu et nyhedsbrev til næsten 40 tæppetanter. Da havde vi allerede modtaget 149 blokke. Og 79 fotos af tæpper afleveret til Kildemose, de havde fået en del flere, men vi har aldrig fået fotos af alle tæpper, langt fra.
Vi inviterede også til et nyt møde hos Marianne lørdag d. 12. februar. 6 tæppetanter kom, et pænt fremmøde i betragtning af, at flertallet af tæppetanter boede på Fyn og i Jylland.
Før mødet havde vi netop hørt fra Kildemose, at hjemmet skulle udvides til næsten det dobbelte, og om vi derfor kunne sy sengetæpper til de nye senge? Det fremlagde vi for de andre, nogle sagde ja, og det blev aftalt, at det skulle omtales i næste Kludemagasin, så vi muligvis på den måde kunne få flere med på den opgave.
I oktoberbrevet havde vi bedt alle, der ikke længere var med, om at sige til, så vi var i januar nede på 37 tæppetanter. Men antallet har jo gennem årene altid været svingende, og tallet steg da også lige så stille igen.
Ved fælles hjælp lykkedes det så en lille gruppe af os at få monteret de 171 blokke. Men da vi aldrig har fået fotos af alt, ved jeg ikke, hvor mange tæpper det blev til. Der kom i øvrigt flere blokke senere. Til gengæld havde vi et andet problem: de første to år tilbød vi bloksyerne et foto af det tæppe, hvor deres blok endte, hvis de sendte frimærker til at dække pris og porto. Det gjorde mange, men det viste sig næsten umuligt at holde styr på, så i stedet begyndte vi at få billeder af bloktæpperne i Kludemagasinet og standsede vort tilbud om at sende dem til de enkelte.
1. maj 1999 flyttede forstanderen, Marie Høgsbro, til hjemmet i Hobro, og Kildemose fik i stedet som forstander Lene Schou, med hvem vi gennem alle årene har haft et fortrinligt samarbejde.