Birgit Glüsing skriver om Projekt Puttetæpper 1997 – 2007
Vi måtte finde på noget for at få flere med til at sy. Det blev årsblokken. Ja, det første år var det ikke en ”årsblok”, det var blot to forskellige blokke, som jeg på træffet solgte mønstre til MED baggrundsstof for 10 kr pr mønster. På DPFs træf i august fik jeg et bord og en stol ude på gangen i kongrescentret i Odense. Der sad jeg et par timer lørdag, og så havde jeg solgt alle de medbragte mønstre. Heldigvis trådte Dorthe Windeballe til og fik inden søndag morgen trykt en stak mere, som også blev solgt – uden baggrundsstof og for kun 5 kr. Der kom i alt 510 kr ind, som skulle gå til porto o.l.
De to mønstre var den traditionelle Roterende Stjerne på rød baggrund og Summerfest fra Judy Martins bog ”Yes, you can” på hvid baggrund. Den sidste havde vi syet sammen og vidste derfor, at den var praktisk, når ikke alle blokke var syet af den samme, idet ingen hjørner går helt ud til kanten. Derfor indrettede vi mønstret til stjernerne på samme måde.
Og så var der flere, som lod sig skrive op til at sy hele tæpper selv. Dermed blev der allerede i løbet af efteråret 1998 sendt så mange tæpper til Kildemose, at da børnene tog hjem på juleferie, kunne hver af dem få et tæppe med. Siden da har alle børn på Kildemose fået et tæppe med hjem, når de forlod stedet. Så mange tæpper har vi været i stand til at sy og sende dertil.
Blokkene skulle sendes til mig, og de begyndte allerede i efteråret at komme i en lind strøm, og da fristen var udløbet, var vi godt tilfredse med at have fået blokke ind til 9 tæpper, som nogle få af os påtog os at sy.
Erfaringen fra dette første år med ”puttetæppeblokke” viste os, at det ikke var nogen god ide at have to forskellige mønstre, vi måtte sy en del ekstra blokke for at få det til at gå op.
I februar 1999 sendte vi det første nyhedsbrev ud til de allerede 24, der havde meldt sig til at være med. I brevet inviterede vi alle interesserede til at mødes hos Marianne lørdag d. 13. marts kl. 13.30.
Der kom kun nogle få, københavnere og andre, som boede i nærheden, 5 eller 6 tror jeg.
Vi havde fra starten bedt om fotos af tæpperne, og vi kunne her vise disse frem, og i øvrigt blev projektet livligt diskuteret.
I Kludemagasinet fra juni, nr. 2-1998 fik jeg optaget et indlæg om ”Tæpper til børn, der trænger”. Siden da har der i alle numre af bladet været skrevet om det, der efterhånden blev til Projekt Puttetæpper, og det har med hvert nummer givet ny tilgang af deltagere.