Aase Rosebi Sommer, Thure, har syet toppen I en pragtfuld rosa farvepalet. Lisbeth Adrian har monteret puttetæppet med mellemfor finansieret af bogsalg og bagside fra Aase.
Dag: 25. september 2024
Vilde dyr.
Lisbeth Adrian skriver: “Denne top er syet af en af vores “inspirationspakker”, som har været med på 2 tantetræf uden at fange nogens opmærksomhed. Med lidt fantasi og en smule brune stoffer fik jeg dette resultat, og mellemfor og bagside er fra eget lager”.
To meget forskellige puttetæpper
Birgit Glüsing, Lyngby, har syet de to smukke tæpper. Birgit skriver: “Det gule er endnu et skuffetæppe. Det er midterdelen, som er et puslespil, hvor man på den ene led kan se, hvor meget betydning fordelingen af farverne har, på den anden led hvor forskellige mønstre man kan opnå ved at flytte rundt på “brikkerne”.
Det brogede er ganske almindeligt mølle”dans”, som jeg har syet så mange, mange forskellige udgaver af i alle mulige farver og størrelser. Der er noget beroligende ved at sy noget, der er en så bekendt, man kan næsten gøre det i søvne”.