Meget stor donation

Kirsten Fuglsang, Karlslunde, har undervist i forskellig syning incl. patchwork i mange år, men er nu pensioneret. Hun har ryddet op i lageret og betænkt Projekt Puttetæpper med en stor donation. Der er skråbånd, blonder, en bøtte knapper, flere kasser fulde med bomuldsstoffer, også i bagsidestørrelse, og en håndfuld bøger. Vi takker mange gange! Også en tak til Anette Rønnow, der formidlede kontakten!

Donation fra Næstved Quilterne

Mandag aften havde Næstved Quilterne inviteret mig til at fortælle om arbejdet i Projekt Puttetæpper. I samme anledning havde flere medlemmer ryddet op og fundet ting frem, som enten kan bruges i syningen af Puttetæpper eller af Julemærkehjemmene til salg eller lotteri gevinster. Der er bla 3 hele tæpper og 3 toppe klar til montering. Vi siger mange tak for donationerne.

Donation

Irene Fabricius, Vordingborg, har ryddet op og betænkt Projekt Puttetæpper med en donation. Vi takker mange gange!

Firkanter på spids

Tove Nygaard har syet det fine puttetæppe med de grønne firkanter. Karin Christensen, Hornbæk, har monteret og quiltet samt doneret bagside.