Bedstemors blomsterhave i brune og rødbrune farver er syet af Susanne Jensen, Allerød.
Bente Gaard har quiltet og doneret mellemfor bagsiden er doneret af BaliQuilt.
Dag: 19. december 2022
Flyvende firkanter
Inga Bach, Faarevejle, har syet toppen med årsblok “flyvende firkanter “. Mellemfor er stykket sammen af rester og Lisbeth Adrian har quiltet.
Endnu en donation
Fra Birte Olsen, Jersie, har vi modtaget en fin donation: en håndsyet top (bagside og mellemfor vedlagt), dækkeservietter og andet godt til salgseffekter/tombolagaver og et fint panel med Amish motiver og lidt matchende stof. Projekt Puttetæpper takker mange gange!
Meget stor stofdonation
Endnu en gang har den trofaste Corsa båret et overlæs hjem, denne gang fra damerne i Kalundborg, som er ved at rydde et dødsbo. Bemærk, at der er flere lag. Det er det andet læs fra Kalundborg i denne størrelse, og vi er ikke færdige endnu, så glæd jer til næste tantetræf. Og det allerbedste er, at der fulgte et par nye tæppetanter med i købet. Velkommen til Hanne og Anne Lise.
Fix og færdig
Hanne Dyhr, Næstved, har syet disse 2 flotte puttetæpper, begge i mønsteret Hidden Ninepatch. Hanne har samlet de store blokke med Quilt As You Go teknikken, på dansk Fix og Færdig, hvor hver blok quiltet færdig og samles med stolper.
Blomster
Hanne Dyhr, Næstved, har syet dette flotte puttetæppe med blomster. I får et hjørne af bagsiden med for at I kan se hvor flot forside og bagside matcher i farverne.