D. 1. dec. var Karin Holme Frederiksen, Skørring, på et smukt julepyntet Hobro Julemærkehjem med 78 puttetæpper. Som altid et hyggeligt besøg, men denne gang kunne jeg ikke tage det traditionelle billede med børn på den flotte fortrappe. I stedet blev det i den hyggelige stue, Skoven, hvor børnene var i gang med at skrive afskedsbreve – de skulle hjem fredag. 5 søde børn holdt tæpperne, nogle af dem ville dog ikke fotograferes, men det var der jo råd for, de kunne bare holde tæpper højt.