Firkanter i flere størrelser

Toppen med de mange små firkanter er syet af Ester Bomholt. Ellab-Fonden har sponseret mellemfor, og Marianne Jensen, Ølstykke, har monteret og quiltet tæppet.

4 Puttetæpper fra Munkegården

Patchworkgruppen på Munkegården, Strandby, har syet 4 meget fine puttetæpper med årsblok 2019. Mellemfor er sponseret af LB-Fonden, og bagsiderne er fra Nanna Thomsens lager.

sdr
sdr


Stort monteringsarbejde

En af vores meget flittige monteringstanter – Nanna Thomsen -fik på et tidspunkt 176 årsblokke – med hjem til montering! Det er der foreløbigt kommet 5 flotte tæpper ud af.
Mellemfor er sponseret af LB-fonden, og bagsiderne er fra Nannas lager.

sdr
sdr

Katte

Inge Ravn, Roskilde, har syet toppen med de mange katte, og Marianne Jensen, Ølsted, har monteret og quiltet. Ellab-Fonden har doneret mellemfor.

1 stort tæppe bliver til 4 puttetæpper

Karin Christensen, Hornbæk, modtog en delvist færdig top til dobbelt sengetæppe. Dertil valgte hun nogle matchende stoffer fra vores lager, og så har hun delt toppen til 4 Putte-tæpper, 2 grønne og 2 lyse. Tak for det store arbejde!

Klassisk log cabin

En klassisk log-cabin med en smuk longarm quiltning, udført af Ann Christiansen, Bagsværd (Kvinta-quilt). Top og bagside fra nu afdøde Birte Noulund, mellemfor er fra Bankegården.

bagside

Strimler brugt meget kreativt

Gitte Madsen, Odense, har syet det flotte puttetæppe, hvor hun har brugt strimler på en anderledes og vældig kreativ måde. Flot indramning med den smalle kant omkring blokkene.

Fint bloktæppe

Kate Dideriksen, Birkerød, tog 12 klassiske blokke (syet af Kirsten) med hjem fra tantetræf. Det kom der et flot Puttetæppe ud af!

Kvadrat i kvadrat

Toppen er syet Mona Schneefeldt, Korsør; mellemfor er fra Bankegården. Ann Christiansen, Bagsværd, har doneret bagsiden og quiltet på longarm maskine til et flot resultat.

Pang i triste tider

Birgit Glüsing, Lyngby, har håndsyet og -quiltet det dejlige tæppe i klare farver. Birgit kalder tæppet “pang i triste tider” med tanke på covid-19.

Skyggeboks

Vanda Krøjborg, Hammershøj, har syet det smukke puttetæppe, og som altid er det sirligt håndquiltet. Vanda blev inspireret af Laila Mogensens mønster “Skyggeboks” set Kludemagasinet nr. 3 2020.

Søde hunde

Bente Gaard skriver: Det ternede og stribede stof er hentet på Puttetæppernes lager hos Lisbeth Lau Adrian, hundene er fra min egen hylde. Bagside er babyfløjl, også doneret.

Lilla stjerner

Den flotte top er syet af Lena Andersen, Skælsør. Mellemfor er fra Bankegården, bagsiden er doneret af Margitha Jensen, Viby Sj. Den meget smukke long-arm-quiltning er udført af Ann Christiansen, KvintaQuilts.dk.