Projekt Puttetæpper har fået en flot donation – et sykit fra Bente Kryger – som Karin Christensen, Hornbæk, har syet til dette smukke stjernetæppe. Marianne Jensen, Ølstykke, har håndquiltet meget fint.
Tæppet vil blive solgt på auktion i forbindelse med en velgørenhedsmiddag på Restaurant Bind i Kollund den 6. august 2020.
Det er et virkelig smukt og klassisk tæppe, som nok skal indbringe en pæn sum til Julemærkehjemmet Fjordmark.