Stor stof donation

Marianne Jensen, Ølstykke, har modtaget en stor stof donation fra Ingelise i Hillerød, som ikke syr patchwork mere!

310119 stof donation ingelise hillerødTusind tak! Ikke mindst fordi, der er mange store stykker stof! Der kan blive mange tæpper ud af det.

Snart slut på puttetæppemønster 2018 “Flyvende firkanter”

Så er der kun få dage til deadline 1. februar 2019, hvor blokke, syet efter årsmønster 2018 “Flyvende firkanter” skal afleveres!

Vi har heldigvis fået mange, over 2.270 for et par dage siden, og det strømmer stadig ind! Dejligt!

Og man kan sagtens nå det endnu! Selvfølgelig ved vi, at der kommer “efternølere” – det gør der altid – og de skal også nok blive brugt til dejlige puttetæpper til børn på de 5 julemærkehjem.

Der er heldigvis mange, både enkeltpersoner og grupper, der selv har syet 24 eller 30 blokke sammen til et tæppe eller en top, det er vi glade for!

Det har været en god blok, som mange har kunne li’ at sy, og skulle nogen have lyst til at sy flere, er man velkommen – men med det forbehold, at så skal man selv sy dem sammen.

Og nu begynder nedtællingen til det nye puttetæppemønster 2019. Styregruppen har kigget på forslag i flere måneder og er enige om et flot (synes vi) mønster, som kan sys både i hånden over pap eller på amerikansk, samt på maskine, og som er velegnet til at sy af de rester, vi alle har.

Det bliver vist her på hjemmesiden og på Facebook-gruppen meget snart, så hold øje!

Der vil du også kunne se, hvordan du kan købe mønsteret. På gensyn!

2 puttetæpper fra Grethe Beuschau

Grethe Beuschau, Kollund, har syet 2 puttetæpper til børn på Julemærkehjemmet Fjordmark:

1901 grethe beuschauTæppet syet med årsmønster 2018 Flyvende firkanter har Grethe syet af egne rester.

1901 grethe beuschau bagBagsidestof og mellemfor er hjembragt fra Tæppetante-træf 2018 i Hejnsvig. Bagsidestoffet er doneret af Edith Koch, Silkeborg.

1901 grethe beuschau ufoTæppet i grøn/gule farver er en UFO, som Grethe havde med hjem fra Tæppetante-træf 2018 i Hejnsvig til montering og quiltning. Mellemfor er sponseret af LB-foreningen og bagsidestof er også fra Tæppetante-træf:

1901 grethe beuschau ufo bag

Tæppebussen til Hobro Julemærkehjem

D. 23. 01. 19 kørte tæppebussen atter til Hobro med 65 puttetæpper. Vi mødtes med Mona Nørhave og Karen, Mona havde 10 tæpper med, som hun havde monteret og longarmquiltet for Projekt Puttetæpper, og så havde hun da også lige syet 3 tæpper selv. I alt 78 puttetæpper til Hobro Julemærkehjem.
Tæppebussen var stopfyldt med tæpper:
2019 01 23 Tæppebus 1 2019 01 23 Tæppebus 2En flok søde piger og en pædagog hjalp os med at brede tæpperne ud i hallen.
2019 01 23 HobroVi var blevet kontaktet af en søn til en afdød patchworker, der havde ønsket at give sine stoffer til Projekt Puttetæpper. Det er vi meget taknemmelige for! Mona bor ikke langt derfra, så hun havde stofferne med til Hobro.
Samtidig var vi blevet kontaktet af Kirsten Lykke Jensen, Assens, der skulle flytte og derfor ikke havde plads til alt sit stof. Vi fik 26 (!) klodskasser stof med hjem, så tæppebussen var også fyldt randen på hjemvejen. Også stor tak til Kirsten.
2019 01 23 Tæppebus 3 2019 01 23 Tæppebus 4

 

UFO syet færdig af Rita Sicko

Rita Sicko, Nyborg, har syet en UFO færdig, som vi modtog på Træf 2018 i Odense.

1901 ufo rita sickoEn række stjerner var syet færdig, og resten fulgte med, mærket med numre og anvisning på, hvordan de skulle sys sammen. UFO’en var påbegyndt i 1997!!

Dejligt, at det søde tæppe er blevet færdigsyet og quiltet af Rita !

Skæve blomster

Karin Holme Frederiksen, Skørring, har været på kursus hos Karen Ekmann – det kom der et puttetæppe ud af.
Mellemfor er doneret af Hobbygården, Gassum.
2019 01 15 Karin

Masser af farver

Lotte Klint, København, har syet en top i glade farver, og Anna Askjær, Mollerup har monteret og quiltet omkring firkanterne, så tæppet ser ud, som om det består af små puder – det er så lækkert.
Anna har doneret både bagside og mellemfor.
2019 01 15 Lotte Klint - Anna Askjær

 

Restestrimler og ugler

1901 ingelise hansen og laila brøgger

Ingelise Hansen, Høng, har syet toppen med de mange restestrimler i flot mønster. Hanne Hector Schrøder har syet kanter med det søde uglestof, som er en donation. Laila Brøgger, Fredericia har quiltet på long-arm-maskine.

1901 ingelise hansen og laila brøgger ugler

Doneret top færdig

1901 doneret top og aja hermannsen

En meget sød, men lille doneret top med sekskanter i lyse farver, er blevet større ved hjælp af kanter, syet af Hanne Hector Schrøder, og quiltet af Aja Hermannsen, Kolding.