Julemærkehjemmet Liljeborgs indvielse

Det var en kæmpe oplevelse at være med til indvielsen af Liljeborg i Roskilde, og styregruppen var utroligt glad for invitationen.

Det blev en meget større begivenhed, end vi havde regnet med, og det “har trukket lidt tænder ud”, så vi var mega trætte efterfølgende.

Det er et fantastisk hus! Det gamle “Haraldsborg”, som var husholdningsskole er restaureret og bygget til med en meget spændende, rund bygning!

liljeborg gl og nytDer var mange “fine” mennesker med, æresgæsten var Kronprinsesse Mary, og derfor var der store sikkerhedsforanstaltninger. Men heldigvis foregik det meget uhøjtideligt, og alle børnene i deres røde T-hirts spillede store roller.

liljeborg snorBl.a. da “snoren” skulle klippes – fin måde at gøre det på:

liljeborg snor klippes 1Det var giveren af Liljeborg og Kronprinsesse Mary i fællesskab, der klippede (og alle fotograferede!)

liljeborg snor klippes 2Der blev holdt flotte taler af:

liljeborg winnie– Liljeborgs giver – Winnie Liljeborg – som har købt, restaureret, bygget det hele og bekoster de første 5 års drift!

liljeborg borgmester– Roskildes borgmester Joy Frederiksen, som holdt en meget personlig og rørende tale

liljeborg freja – og Freja på 11 år, som har været på hjemmet nu i 8 uger og fortalte, hvad hun havde haft ud af det i forhold til selvtillid og meget mere.

liljeborg tæpper 1Vi var blevet bedt om at være der meget tidligt og fik et hjørne i en opholdsstue, hvor vi måtte lave udstilling af de 48 puttetæpper, vi havde med til de næste 48 børn.

liljeborg børn og tæpper 2Nogle af de børn, der bor der nu – og som har fået hver et puttetæppe ved ankomsten – var meget interesserede..

liljeborg børn og tæpper 3..og ville gerne have ejet de tæpper, vi kom med!

liljeborg puttetæpper3Efter indvielsen og den efterfølgende reception med meget lækre “pindemadder” var der “Åbent hus”. Det vidste vi ikke! Men da blev der virkelig run på vores hjørne!

liljeborg puttetæpper2Det væltede ind med mennesker fra Roskilde, der gerne ville se det spændende hus! Og vi fik sandelig vores del af opmærksomheden.

liljeborg puttetæpper1Der blev spurgt ind til, hvad det gik ud på, og det er ingen underdrivelse, at gæsterne syntes, det er et fantastisk projekt, vi har, og helt utroligt, at Projekt Puttetæppers tæppetanter syr 1.000 fine patchworktæpper om året!

liljeborg vær 1Under rundgangen kunne de også se de store, dejlige værelser, hvor børnene bor 2 i hvert værelse, med eget bad og toilet, og her havde de også bemærket tæpperne, der lå på sengene.

liljeborg vær 4Det er tæpper, der tidligere et blevet afleveret til Julemærkehjemmet Skælskør, som har delt dem med Liljeborg.

liljeborg vær 3Fremover kan man selv aflevere færdige puttetæpper på Liljeborg, og fra styregruppen vil vi også sørge for, at der er personlige tæpper til alle, som de får med hjem.

liljeborg vær 2Det var en overvældende og dejlig dag!

Jytte Madsen, Hobro, har monteret 3 toppe

Jytte Madsen, Hobro, har monteret og quiltet 3 toppe – mellemfor er doneret af LB-foreningen

Top syet af Rigmor Christensen
2018 01 10 Rigmor Christensen - Jytte Madsen 1Top syet af Ane Marie Ridder, Køge, bagside er doneret af Lisbeth Kjær, Tilst
2018 01 10 Ane Marie Ridder, Køge - Jytte MadsenToppen er syet af Lisbeth Brink, Rødding, bagsiden er doneret af Anne Lise Hosbond og Hans Jørgen Nielsen
2018 01 10 Lisbeth Brink - Jytte Madsen

 

3 puttetæpper syet af forskellige

Lissy Kristensen, Hobro, har monteret og quiltet 3 tæpper:

Top syet af Anni Mærkedal, Karrebæksminde.
Mellemfor doneret af LB-Foreningen, bagsiden sponseret af Patchworkhuset, Køge

2018 01 10 Anni Mærkedal - Lissy Kristensen

Top syet af Ruth Kühlmeier, Søndermarken 77, 6700 Esbjerg
Mellemfor og bagside doneret af LB-Foreningen
2018 01 10 Ruth Kühlmeier, Esbjerg - Lissy Kristensen

Top syet af Tove Fog-Petersen, Slagelse, mellemfor doneret af LB-Foreningen, bagside doneret af Lene Keller, Studstrup

2018 01 10 Tove Fog-Petersen - Lissy Kristensen