..2 fine puttetæpper, syet af Ruth Nielsen, Odense. LB-foreningen har sponseret mellemfor til begge tæpper, bagsiderne er fra anonyme donorer.
Dag: 19. juli 2017
Hilsen fra Fjordmark
Kære tæppetante.
Tusinde tak for de smukke tæpper vi fik med hjem, da vi besøgte jer i Hejnsvig.
Som altid bliver vi helt benovede over at se alle de smukke tæpper.
Børnene nyder deres sommerferie. Vi har alle været på en 33 km gåtur til Dybbøl Mølle. Børnene hygger sig med forskellige aktiviteter som sker her i sommerferien, og så er vi glade for vores nye badebro, hvor vi bader fra, når vejret tillader det. Børnene har været samlet til en fodbold turnering på Kildemose, hvor de mødte børnene fra de andre julemærkehjem. Vi fik desværre ikke pokalen med hjem.
Med venlig hilsen og god sommer til jer alle
Julemærkehjemmet Fjordmark
Else Marie Bak