En meget flot gave fra De Grønne Quiltere!

De grønne Quiltere i Lyngby har haft 20 års jubilæum, og deres tombola gav 5.000 kr i overskud.

De 5.000 kr vil de gerne donere til Projekt Puttetæpper!

De skriver, at der var fuld enighed i bestyrelsen, fordi de synes, vi gør et fantastisk arbejde for de kære børn!

Tusind, tusind tak! Vi er meget glade for påskønnelsen, og pengene vil blive brugt til bagsidestoffer og mellemfoer til tæpperne, som monteringstanterne laver færdige af årsblokke og UFO’er.

Puttetæppe til Liljeborg

Merete Seyfarth fra QuilteQuinderne i Greve har syet endnu et dejligt puttetæppe, som vil blive afleveret på det nye julemærkehjem Liljeborg i Roskilde, når det åbner senere i 2017.

1701 merete seyfarthPatchworkbutikken i Køge har doneret mellemfoer.

Årsblok 2016

Lene Holst, Gærup, har monteret og maskinquiltet to tæpper af årsblok 2016. Mellemfor doneret af ELLABFONDEN, bagsider af Lene.2017 01 26 Årsblok 2016 1 2017 01 26 Årsblok 2016 2

3 tæpper fra Vinny Christensen, Billund

2017 01 25 Vinni Christensen 1Vinni Christensen, Billund, har syet toppene, og Lene Holst, Gærup, har monteret og quiltet, og ovenstående er håndquiltet, de næste to tæpper er maskinquiltet .
Mellemfor doneret af ELLABFONDEN, bagsider dels Lene Holst, dels anonym giver.

2017 01 26 Vinni Christensen 2 2017 01 26 Vinni Christensen 3

 

2 puttetæpper fra Børkop

1701 else steffensenElse Steffensen, Børkop, har syet det festlige tæppe af store hexagon-blomster, som hun har fået foræret..

1701 ruth thuesenRuth Thuesen, Børkop, har syet det smukke tæppe med stoffer, som hun fik med hjem fra Tæppetante-træf 2016 i Hejnsvig.

Hexagon Flowers fra Inge og Pia Ravn

1701 inge og pia ravn quilt laila brøgger

Inge Ravn, Roskilde, har med hjælp fra sin datter Pia syet det flotte tæppe med Hexagon Flowers, som Laila Brøgger, Fredericia, har quiltet. Hanne Hector Schrøder har syet lukkekant.

1701 inge og pia ravn quilt laila brøgger bagMellemfor er doneret af Stof & Stil, og det flotte bagsidestof er en doneret. “Bold-end”.

 

5 tæpper fra Kolding tæppetanter

De flittige tæppetanter i Kolding har syet 5 flotte tæpper:

1701 jette mørk jensen 3Syet af Jette Mørk Jensen, Kolding

1701 jette mørk jensen 2Syet af Jette Mørk Jensen, Kolding

1701 jette mørk jensen 1Syet af Jette Mørk Jensen, Kolding

1701 grete lundSyet af Grete Lund, Kolding

1701 bodil koldsøSyet af Bodil Koldsø, Kolding.

Alle tæpperne er syet med støtte fra Jubilæumsfonden af 12/8 1973

Gem

4 puttetæpper fra Birgit Glüsing

Projekt Puttetæppers “Mor”, Birgit Glüsing, København, syr heldigvis stadig puttetæpper og har sendt billeder af 4 tæpper, som hun har afleveret.

1701 birgit glüsing Marianne in MemoriamDette tæppe kalder Birgit “Marianne in Memoriam”, som hendes afdøde søster Marianne Glüsing havde syet nogle af blokkene til, og da Birgit kendte hendes stil, syede hun det færdigt. Marianne var med til at starte Projekt Puttetæpper i 1997.

De øvrige 3 tæpper har Birgit håndsyet og håndquiltet:

1701 birgit glüsing sorte linier 1701 birgit glüsing lyserøde gæs 1701 birgit glüsing grønne kors

BEMÆRK forkert adresse i Kludemagasinet nr 1 2017

Der er fejl i Kludemagasinet nr 1, side 66, Information.

Under “Quilt & hjælp”, Projekt Puttetæpper, står Karin Holme Frederiksen 2 gange, den ene gang med forkert mailadresse. Til gengæld er Hanne Hector Schrøder røget ud!

Det er jeg ikke! Jeg er her stadigvæk.

Karin sendte allerede til forrige nummer rettelse af hendes mailadresse, og det har givet nogle problemer, at der er nogle tæppetanter, der har mailet til en forkert adresse, og Karin har ikke fået de mails!

Og nu er det så gået helt galt, idet hun stadig står med den gamle foruden den nye!

Det korrekte skal være:
Karin Holme Frederiksen, mail@karinhf.dk

Hanne Hector Schrøder, Byhaven 8, Erritsø, 7000 Fredericia, hanne@kludekoner.dk
tlf. 7575 2809

Rita Sicko står korrekt.

Iøvrigt kan I altid finde de korrekte oplysninger her på siden under: “Om puttetæpperne”

Aflevering af årsblokke 2016 Georgia

Kære tæppetanter! Sig nærmer tiden…
..for deadline til aflevering af årsblokke 2016 “Georgia”! Det går meget trægt, der er kommet overraskende få færdigsyede blokke indtil nu. Så hermed en opfordring til at sende jeres blokke, 1, 2 eller mange, så de kan blive til dejlige tæpper til børnene.
Efter nogle år med voldsomt – og dejligt – mange modtagne blokke, fik vi desværre “kun” ca 2000 blokke i 2015. Dem var vi glade for og der er syet flotte tæpper af dem. Men vi håber, at det dalende antal ikke skyldes manglende lyst til at deltage på denne måde?
Vi er opmærksomme på, at der blev solgt færre mønstre på TRÆF 2016, muligvis pga den afsides placering af Projekt Puttetæppers stand, men vi solgte også mønstre på flere andre messer.
Så har du købt mønsteret for 2016, og har du syet en eller flere blokke, så vil vi meget gerne modtage dem senest 1. februar! Adressen står som altid på mønsteret.
En meget positiv ting er, at der er flere, der selv har syet blokkene sammen til en top eller et færdigt tæppe. Det er vi selvfølgelig meget glad for! Stor tak fra styregruppen, Rita, Karin og Hanne.

Hannes månedstæppe som puttetæppe

1701-ufo-hanne-schroederBlokkene, som var HANNE’s månedstæppe 2015, er modtaget anonymt. Hanne Hector Schrøder, Erritsø, har syet det færdigt og syet lukkekant på, efter at Laila Brøgger, Fredericia har quiltet det.
Tuborgfondet har sponseret mellemfor og bagsidestof.

Gem