6 toppe fra Svaneke

2  quilts

Svaneke Quilterne har sendt 6 toppe, der er syet sammen af MANGE blokke med små firkanter, som et medlem har syet, men ikke orker at gøre færdigt til et stort planlagt sengetæppe, efter at hun er kommet på plejehjem.

Nu har sy-veninderne syet dem sammen, og der blev til 6 tæpper! De er meget søde, og vi er nu i gang med at quilte dem. Nogle af firkanterne er lidt løse i sammensyningen, man kan godt se, at hænderne ikke havde så mange kræfter mere. Men så får tæppet en lidt tættere quiltning på long-arm-maskinen, så skal de nok holde.

I dag er 2 af tæpperne blevet quiltet af Laila på Depotgården i Fredericia, så nu mangler der kun lukkekant.

Flot elev-tæppe fra Inger Helene

Inger Helene Jensen, Odder,har ladet sine elever sy dette flotte tæppe, syet som Paper-Piecing / “stamps”.

1602 inger helenes elever

 

Laila har quiltet det på long-arm-maskinen på Depotgården, og jeg har (som sædvanligt) syet lukkekant på. Inger Helene har også doneret bagsidestof til tæppet. Tuborgfondet har sponseret mellemfor.